Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Moody's sænker vurderingen af A.P. Møller - Mærsk

Den hurtige udvikling i coronakrisen og deraf følgende nedlukning rammer containerbranchen så hårdt, at ratingbureauet Moody´s nu sætter A.P. Møller - Mærsk på negativlisten.

Corona rammer verden
Containergiganten A.P. Møller-Mærsk er blevet nedgraderet til negativ af ratingbureauet Moody´s pga. coronakrisen. Foto: Mærsk

Coronakrisen har ramt de globale markeder og økonomier hårdt. Særligt går det ud over containerbranchen, og det får nu ratingbureauet Moody’s til at se mere dystert på danske A.P. Møller - Mærsk.

»Fragt- og containerbranchen er afhængig af verdenshandelen og efterspørgsel efter varer fra industrivirksomheder såvel som forbrugere. I betragtning af den hurtige udvikling med hensyn til lande, der lukker produktionen og sætter befolkningen i karantæne, er det uundgåeligt, at efterspørgslen efter containerfragt vil give faldene volume,« skriver Moody’s i sin rapport tirsdag aften.

Moody’s har ændret udsigterne for A.P. Møller - Mærsk til negativ fra stabil.

Det er den hurtige spredning af coronavirus-udbruddet, forværrede globale økonomiske udsigter, faldende oliepriser og fald i aktivpriserne, der skaber et alvorligt og omfattende kreditchok på tværs af flere sektorer, regioner og markeder, forklarer Moody’s.

»De samlede kreditpåvirkninger er hidtil usete,« lyder det fra bureauet.

Det er hele containerbranchen, der er hårdt ramt. Den står overfor lavere volumen med annullerede sejlruter og vil skulle spare ca. 50% -70% i driftsomkostninger pr. tom sejltur for ikke at tabe penge, lyder vurderingen.

Og de udfordringer vil industrien stå over for, indtil efterspørgslen igen stiger. Og det er der indtil videre ingen, der ved, hvornår sker.

Moody’s peger dog på, at Mærsk står stærkt til at møde krisen med en kassebeholdning på 4,8 mia. dollars og en kassekredit på 5 mia. dollars, der ikke er trukket på endnu. Alligevel mener bureauet, at containergiganten kan komme til at stå over for store udfordringer med et marked, der vil ligge underdrejet i lang tid.

A.P. Møller - Mærsk havde i 2019 en omsætning på 38,9 mia. dollars og et driftsresultat på 1,7 mia. dollars.

Effekten af coronavirussen fik i februar Mærsk til at guide i retning af et driftsresultat i niveauet omkring 5,5 mia. dollars i 2020 og en »svag start på året«.

Siden har selskabet dog suspenderes guidance til året på grund af for stor usikkerhed omkring coronakrisen.

BRANCHENYT
Læs også