Erhverv

Krisen kan udløse et kæmpeudsalg af tøj og sko

Store lager af forårsvarer, lukkede butikker i hele Europa samt tomme pengekasser kan, når coronakrisen letter, skabe panik i detailhandlen og modebranchen med masser af slagtilbud.

Artiklens øverste billede
Både modeindustri og detailhandel melder om storre lagre af forårstøj og sko, der skal sælges efter coronakrisen. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Danmarkshistoriens største udsalg af tøj og sko kan ligge ret forude.

I hvert fald lyder vurderingen i modebranchen og detailhandlen, at store varelagre af forårstøj hurtigst muligt skal sælges, når coronakrisen tillader det.

Netop nu er store dele af tøjsalget i Danmark – og resten af Europa gået i stå. Butikker holdes lukkede, og forbrugerne har fokus på andet end modeindkøb under krisen. Det rammer hårdt i hele sektoren. Netop nu er lagrene fyldte i både virksomheder og butikker af sko og tøj i nye forårskollektioner.

»Det er et simpelt regnestykke ud fra handelsskolelogik med udbud og efterspørgsel. Årligt sælges globalt måske 150 mia. stykker tøj. Men verden står stille i en periode. Så der er for meget tøj i foråret. Det har en kort levetid, da der kontinuerligt kommer nye kollektioner ud på verdensmarkedet,« siger adm. direktør Jens Poulsen i den danske modekoncern DK Company med 23 tøjmærker og internationalt salg.

Netop en situation med for meget mode, der skal sælges hurtigst muligt, når der åbnes igen i detailhandlen, vækker bekymring i branchen.

»Vi har en situation med overophobning af tøj allerede nu, så det udløser sikkert Danmarkshistoriens største udsalg. Proppen er sat i for salget, mens selskaberne i alle led lider under mangel på likviditet. Det bliver en svær øvelse at komme i gang igen,« vurderer direktør Nikolai Klausen, i organisationen Wear under Dansk Erhverv.

Hos Dansk Detail, som organiserer sko- og tøjbutikker rundt om i landet, vurderer adm. direktør Jens Birkeholm, at markedskræfterne som altid vil slå til. Også lige efter coronakrisen.

»Kunsten i detailhandlen er at sælge mest muligt til de bedst opnåelige priser. Vi har allerede under krisen set de første paniktiltag, der får de store onlineplatforme til at sælge med store rabatter på også helt nye varer. Når det her er færdigt, vil der sikkert være en stor mængde varer, som skal fyres af på en eller anden måde,« siger Jens Birkeholm.

Gennem en periode har der i netop modebranchen i relation til øget bæredygtighed været fokus på netop overproduktion og mere tøj som holder længere. Adm. direktør Thomas Klausen i Dansk Mode & Textil vurderer, at den aktuelle krise kan være med til at fremme den indsats i sektoren.

»Det lange seje træk med at ændre forretningsmodellen til øget bæredygtighed med også mere langtidsholdbart tøj kan måske tage et uventet kvantespring udløst af coronakrisen. Efter den aktuelle nedtur er der måske muligheder i nye forretningsmodeller - også for miljøet,« mener Thomas Klausen.

I den helt aktuelle situation lyder et af ønskerne fra modebranchen til de politiske hjælpepakkerne for erhvervslivet under coronakrisen et behov for støtte til usælgelige varelagre. Nikolai Klausen i Wear peger på, at en mulighed er momsfritagelse for detailhandlen i en periode til salg af produkter med kort levetid - også tøj og sko. På den måde mener han, at der hurtigere kan komme gang i vareforbruget og detailhandlen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.