Erhverv

Fakta: Her er retningslinjerne for Covid-19-test

Onsdag blev muligheden for test ved milde symptomer på Covid-19 udvidet. Få et overblik over kriterierne.

Artiklens øverste billede
Sundhedssyrelsen har givet nye retningslinjer for test af corona-smittede. Foto: Helle Arensbak

Sundhedsstyrelsen har åbnet for, at flere kan blive testet for coronavirus ved milde symptomer.

Det meddelte styrelsen onsdag aften.

Med de nye retningslinjer er det blevet lettere at henvise medarbejdere i sundheds- og ældresektoren med milde symptomer til test. Det samme er tilfældet for personer, der bor sammen med nogen i risikogruppen.

I tilfælde med milde symptomer vil der nogle gange være mulighed for, at en læge kan henvise direkte til test på en regional klinik efter en telefonisk vurdering.

Her er de kriterier, lægerne kan tage udgangspunkt i, når særlige grupper med milde symptomer henvises til test:

  • Hvis en person har nære relationer i særlige risikogrupper, for eksempel hvis man bor med kronisk syge eller personer over 80 år.
  • Hvis patienten vurderes at have vanskeligt ved at følge myndighedernes anbefalinger om selvisolation i hjemmet, for eksempel på grund af sociale problemer så som misbrug eller hjemløshed.
  • Hvis patienten har haft tæt kontakt til en patient med bekræftet Covid-19.
  • Hvis det "vurderes at være hensigtsmæssigt at kende patientens Covid-19-tilstand" for at sikre hensigtsmæssige rammer for selvisolation, for eksempel hvis der bor mange i husstanden på et lille areal.
  • Hvis en person "varetager helt særlige nøglefunktioner i samfundet", ikke kan erstattes og vil møde på arbejde efter en negativ test. At personen har en nøglefunktion, skal kunne bekræftes af andre, for eksempel en chef.
  • I forbindelse med moderate og svære symptomer henvises generelt også til klinisk vurdering.
  • For blandt andre borgere på institutioner, så som plejeboliger eller bosteder, gælder særlige regler. Her kan alene mistanke om Covid-19 være nok til, at en borger henvises til vurdering og test for Covid-19 via for eksempel egen læge eller en fast tilknyttet læge. Det sker for "tidligt,at forebygge og opspore muligt udbrud af Covid-19" på institutioner.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.