Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Tidligere tv-vært tjener millioner: Forventer ingen corona-nedtur

Rudolph Care tjener stadig flere penge, samtidig med at der ansættes flere folk.

Corona rammer verden
Andrea Rudolph har gjort sin virksomhed til en kanonforretning.

Corona-pandemien får virksomheder i både Danmark og udlandet til at nedjustere eller suspendere forventningerne til 2020.

Men hos kosmetikvirksomheden Rudolph Care kommer coronavirussen tilsyneladende ikke til at bide så hårdt.

Det fremgår af et nyt regnskab fra Rudolph Care, der har den tidligere tv-vært Andrea Rudolph som adm. direktør og hovedaktionær.

»Effekten af Covid19-krisen gør det vanskeligt at vurdere forventningerne til 2020, men ledelsen føler sig overbevist om, at der bliver realiseret et tilfredsstillende resultat,« står der i regnskabet.

At Rudolph Care har en tro på, at virksomheden kan trodse krisen, kan man godt forstå. For det nye regnskab afslører endnu engang en rekordindtjening.

Overskuddet efter skat endte i 2019 på »meget tilfredsstillende« 12,9 mio. kr. En forbedring på 26,5 pct. i forhold til 2018.

Samtidig fortsætter Rudolph Care med at have flere og flere medarbejdere. I 2019 var der 17 fuldtidsansatte mod 12 året forinden.

»Jeg forsøger at skabe den arbejdsplads, som jeg gerne selv vil arbejde for. Derfor forsøger jeg at skabe fleksible rammer og at se mine medarbejdere individuelt. For alle er ikke drevet af det samme, og alle skal ikke nødvendigvis have de samme vilkår. Og så går jeg forrest som leder, for så får du også medarbejdere, som er klar til at gøre det samme,« sagde Andrea Rudolph i fjor til Finans.

I det interview forklarede hun også, at der er mange bejlere til den succesfulde forretning.

»Der går ikke 14 dage imellem, at jeg modtager en hilsen fra en interesseret investor. Det er da smigrende, men jeg er ikke engang fristet. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvor var I, da vi manglede jer?« forklarede Andrea Rudolph med henvisning til, at Rudolph Care var en underskudsforretning i en årrække og havde det svært omkring finanskrisen.

Rudolph Care blev stiftet, efter hun i 2006 var med i en stor kemikampagne for Greenpeace. Andrea Elisabeth Rudolph var gravid og lod sin krop teste for skadelige stoffer, og det viste sig, at selvom hun var den næstyngste af de otte testpersoner, havde hun flest kemikalier i blodet af alle.

Det fik hende til at skabe sine egne skønhedsprodukter, der var fri for ingredienser, som er sundhedsskadelige og samtidigt har både svanemærket og økocertificering.

Andrea Rudolph var i begyndelsen af årtusindet vært på DR-ungdomsprogrammet ’Boogie ’og blev siden vært på radioprogrammet ’Morgenhyrderne’ på Radio 100FM. Hun blev for alvor landskendt, da hun var medvært på en lang række sæsoner af ’Vild med dans’ på TV 2.

BRANCHENYT
Læs også