Fortsæt til indhold

NNIT forlænger og udvider samarbejdet med HK

NNIT forlænger og udvider en aftale med HK og får nu ansvaret for drift af al it-infrastruktur.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Aftalen mellem HK og NNIT er forlænget med yderligere fem år med mulighed for op til to års forlængelse og repræsenterer en samlet omsætning på et højere tocifret millionbeløb.

It-selskabet har siden 2008 stået for drift af den basale infrastruktur, og HK har efter et netop afsluttet udbud tildelt NNIT ansvaret for den samlede drift af hele organisationens it-infrastruktur.

- Samarbejdet udvides, idet NNIT blandt andet overtager ansvaret for driften af HK's kerneapplikationer og skelettet under dem, oplyser NNIT torsdag morgen.

Det udvidede samarbejde giver nye opgaver, som ligger i forlængelse af NNIT's nye strategi. Det er blandt andet leveringer på cybersikkerhed, Microsoft standardløsninger som Teams og løbende modernisering af infrastrukturen.

Artiklens emner
NNIT
HK/Handel