Erhverv

Finnair vil bytte flybilletter til gavekort grundet corona

Flere virksomheder er begyndt at tilbyde kunder gavekort frem for refundering for en tidligere betalt ydelse.

Artiklens øverste billede
Som et alternativ til at få refunderet flybilletten vil passagerne blive tilbudt at få ombyttet flybilletten til et gavekort med merværdi.

Hvis en afgang med Finnair er aflyst på grund af coronavirus, giver flyselskabet nu passagererne flere muligheder for kompensation.

Som et alternativ til at få refunderet flybilletten vil passagerne blive tilbudt at få ombyttet flybilletten til et gavekort med merværdi.

Det oplyser Finnair i en pressemeddelelse.

Tilbuddet gælder for flypassagerer, der har bestilt flybilletten direkte igennem Finnair med afgang mellem 16. marts og 30. juni.

Gavekortet giver ifølge Finnair en merværdi på ti procent. Det er samtidig ikke navnebegrænset og kan derfor gives til en anden.

Gavekortet skal bruges til at lave en ny reservation i løbet af et år, men rejsen kan stadig ligge længere ude i fremtiden.

- Den nye refusionsmulighed giver Finnairs kunder et alternativ til blot at aflyse den planlagte rejse og få refunderet flybilletten, hvis den globale virusspredning har medført, at flyet er blevet aflyst, skriver selskabet i sin pressemeddelelse.

Foruden Finnair er flere virksomheder presset af coronavirusset, fordi det har kastet en lavere aktivitet og efterspørgsel af sig.

Derfor er der flere af dem, som er begyndt at tilbyde kunderne alternativer til at få refunderet pengene for en ydelse, som kunderne i forvejen har betalt for.

Blandt andet fitnesskæden Sats har tidligere lanceret et sådant tiltag.

Her kan kædens medlemmer eksempelvis få et gavekort som kompensation for, at kædens centre holder lukket på grund af coronasituationen.

Også det norske flyselskab Norwegian har lavet nogle særlige tilbud til sine kunder, hvis de er berørte af coronasituationen.

Hvis kunder ønsker at afbestille eller udsætte en rejse med Norwegian, bliver de som kompensation tilbudt en slags bonuspoint. Pointene kan blandt andet bruges til at betale for nye flybilletter.

Norwegians tilbud gælder for rejser til udlandet frem til 31. maj. Kun billetter bestilt direkte hos Norwegian er omfattet af tilbuddet.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.