- Opdateret 03/04/2020 kl. 15:14
Folkemødet er aflyst i år på grund af coronaudbrud
Allinge får ikke lov til at huse Folkemødet i år, der nu aflyses pga. coronakrisen.
Den populære politiske festival i Allinge bliver ikke til noget i år, men vender retur næste år. 2020-udgaven af Folkemødet er nemlig aflyst som direkte konsekvens af coronaudbruddet, der har ramt Danmark.
Det har Foreningen Folkemødet meldt ud fredag efter et bestyrelsesmøde.
Dermed følger Folkemødet i sporet på utallige større begivenhed fra ind- og udland, som enten er blevet helt aflyst eller udsat grundet coronakrisen.
Den politiske festival, hvis hovedformål er at hylde demokratiet, skulle i år have fundet sted 11.-14. juni.