Fortsæt til indhold

Kunder hos SAS risikerer at miste optjente bonuspoint

Erhverv
/ritzau/FINANS

SAS-kunder der har opsparet Eurobonus-point, mister måske snart nogle af pointene.

Det skriver bfranchesitet Check-in.dk

6,1 mio. medlemmer har bonuspoint hos SAS, men på grund af den nuværende situation er der begrænsede muligheder for at bruge pointene på nye flybilletter.

I stedet kan man bruge pointene på fysiske ting i shoppen, men SAS har sat en midlertidig begrænsning på, hvor mange point man kan bruge om ugen.

Opsparede point forsvinder efter fem år, og derfor kan kunder med mange point ikke nå at bruge dem alle, inden de udløber i slutningen af måneden.

- De point, der udløber, er i givet fald fem år gamle, og man kan diskutere, om det ikke er en rimelig periode, at man har haft til at bruge sin point på, siger pressechef Kristoffer Meinert fra SAS i Danmark til check-in.dk

Check-in skriver, at man for den midlertidige begrænsning for eksempel kan få "en pose Cloetta-slik, et par ørepropper eller en minigryde fra Le Crouset" om ugen for sine point.

Dyrere ting som kufferter og barbermaskiner er på grund af ordningen ikke tilgængelige for nu.

Artiklens emner
SAS