Össur: Konkurrencemyndigheder giver grønt lys til amerikansk opkøb
Islandske Össur har fået grønt lys af konkurrencemyndighederne i USA til at købe den amerikanske proteseproducent College Park Industries, der råder over 140 ansatte.
Opkøbet står dog ikke nødvendigvis til at gå officielt igennem lige med det samme.
Det globale coronavirusudbrud giver også anledning til usikkerhed hos Össur, og derfor har de to selskaber indgået en aftale om at "være fleksible med afslutningstidspunktet". Intentionen er at afslutte handlen inden for de næste tre måneder, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.
College Park Industries gør sig særligt i benproteser, og selskabet vil fortsætte stort set uafhængigt med at servicere sin eksisterende kundebase, har Össur tidligere fortalt.
Købsaftalen blev første gang offentliggjort i juli sidste år, men prisen af transaktionen fremgik ikke.
tzau/FINANS
/ritzau/