Erhverv

Coronavirus fik salget til at falde hos McDonald's i første kvartal

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Christopher Dilts

Coronaviruspandemien har skabt markante forstyrrelser hos fastfoodgiganten McDonald's i slutningen af årets første kvartal, og den fortsatte usikkerhed får nu det amerikanske selskab til at sløjfe forventningerne til hele 2020.

I første kvartal faldt det sammenlignelige salg med 3,4 pct., viser de foreløbige salgstal, der er offentliggjort forud for regnskabsoffentliggørelsen den 30. april.

Det er en markant tilbagegang fra en vækst på 6 pct. i samme periode af 2019, og det var især den sidste halvdel af marts, der i år gav anledning til problemer hos McDonald's.

- Selskabet leverede stærke globale sammenlignelige salgsresultat i de to måneder, der løb til udgangen af februar 2020. Globalt begyndte salgsresultaterne at falde markant i løbet af anden halvdel af marts på grund af Covid-19, som førte til et markant antal lukkede restauranter, skriver selskabet i meddelelsen onsdag.

I januar og februar alene oplevede McDonald's omvendt en samlet vækst i det sammenlignelige salg - det vil sige salget i de restauranter, der også var åbne samme tid sidste år - på 7,2 pct.

Den gode start på året blev dog hurtigt vendt efter den globale spredning af coronavirusset, og i marts faldt det globale salg 22,2 pct.

Coronaviruspandemien har også tvunget McDonald's til at lukke flere af kædens restauranter.

På nuværende tidspunkt er omkring 75 pct. af restauranterne åbne, og fastfoodkæden har i høj grad rettet fokus mod levering, takeaway og drive thru, hvor kunderne kan bestille, betale og få udleveret maden direkte gennem bilvinduet.

McDonald's trækker også sine forventninger til hele 2020 tilbage, da selskabet på nuværende tidspunkt ikke kan vurdere den præcise negative effekt virusudbruddet.

Selskabet suspenderede også i marts sit aktietilbagekøbsprogram, og McDonald's forventer nu også at reducere investeringerne (capex, red.) med omkring 1 mia. dollar i år.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.