Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Alle Teslas Model 3 varianter i Kina er nu lokalt produceret

Dermed kan selskabet tage brodden af både coronakrisen og helt undgå straftold i Kina på deres tre forskellige Model 3 typer.

Corona rammer verden
Tesla Model 3 er Teslas første bil, der bliver produceret uden for USA. Det sker på en helt ny fabrik i Shanghai. Foto: Benny Kjølhede.

Mens Tesla har suspenderet produktionen af sine biler i USA, går det produktionsmæssigt langt mere uproblematisk i Kina.

Selskabet oplyser fredag, at man har påbegyndt salget - i form af at man modtager ordrer - på yderligere to typer af Tesla Model 3, som alle bliver produceret på den nye fabrik i Shanghai, skriver Reuters.

Dermed er alle tre typer af denne Model 3 sedan lokalt bygget i Kina. Det betyder, at produktionen kan køre uforstyrret af corona-krisen, og at Tesla samtidig slipper for at skulle betale straftold. Det er ellers tilfældet for alle amerikanske biler som eksporteres til Kina.

Tesla meddelte forleden, at selskabet har suspenderet al produktion i USA frem til og med foreløbig den 4. maj på grund af coronakrisen.

Medarbejderne er enten sendt hjem på orlov eller har fået deres løn reduceret.

Tesla siger samtidig, at man forventer at kunne levere den lokalt producerede Tesla Long Range Model 3 fra juni til en pris på 339.050 yuan (ca. 330.000 kr.) efter fradrag af de tilskud, som den kinesiske stat tilbyder til el-biler.

Lokalt producerede udgaver af Performance Model 3 kan leveres i første kvartal næste år, og her vil prisen ligge på 419.800 yuan. (407.000 kr.)

Importerede eksemplarer kostede tidligere 509.900 yuan. (495.000 kr.)

BRANCHENYT
Læs også