Erhverv

Petter Stordalen: Derfor kan jeg ikke redde mit imperium alene

Hotelmanden, der på papiret er god for næsten 10 mia. kr., forklarer i en ny podcast, hvorfor hans egne midler ikke er nok til at redde hotelkæden Nordic Choice og selskabet bag bl.a. Spies.

Artiklens øverste billede
Petter Stordalens hotelkæde Nordic Choice er hårdt ramt af coronakrisen og har både måttet lukke adskillige hoteller og fyre tusindvis af ansatte. Foto: Gregers Tycho.

Den norske hotelmilliardær Petter Stordalen står på kanten af afgrunden og har tiden imod sig i kampen for at redde sit livsværk.

Men han kan ikke redde det alene. Det fortæller han i en ny podcast, ifølge det norske erhvervsmedie E24.no.

Petter Stordalens hotelkæde Nordic Choice er hårdt ramt af coronakrisen og har måttet lukke adskillige hoteller og fyre tusindvis af ansatte.

Også Petter Stordalens rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group, der omfatter Spies, Ving og Tjæreborg samt flyselskabet Sunclass Airlines, er i store vanskeligheder.

Men selvom den stenrige nordmand med den excentriske adfærd og de store armbevægelser på papiret er god for næsten 10 mia. kr., har han ikke råd til ene mand at holde sit imperium kørende.

»Det er vigtigt at forstå, at min formue ligger i mine selskaber. Jeg har ikke de penge på min konto, de ligger ikke i banken,« siger Petter Stordalen i podcasten Stormkast.

I Norge har det vakt opsigt, at Petter Stordalen i sidste måned offentligt gik ud og bad regeringen om hjælp til at redde det livsværk, som han har brugt 24 år på at opbygge.

»Vi står på kanten af afgrunden,« sagde Stordalen, som bad om hjælp i form af en hjælpepakke til den nødlidende hotel- og rejsebranche.

Den 57-årige hotelmilliardær kan godt forstå, at nogle mener, han selv bør have råd til at redde sine forretninger. Men Stordalen påpeger, at hans værdier ligger i hotellerne, rejseselskabet, ejendomme og andre selskaber, han er investeret i.

Og hele den portefølje er på få uger blevet meget mindre værd, fordi coronapandemien har skubbet den helt ud på kanten.

Hotelkæden Nordic Choice, der er Skandinaviens største, brænder lige nu millioner af hver dag. Der er nærmest ingen gæster - og dermed næsten ingen indtægter.

Dertil kommer de mange millioner, som lige nu fosser ud af rejsekoncernen Nordic Leasure Travel Group. Petter Stordalen købte rejsekoncernen i oktober sidste år sammen med kapitalfondene Altor og TDR Capital. Ifølge Dagens Næringsliv var Stordalens andel af købet 1,5 mia. kr., og DNB - Norges største bank - har angiveligt pant i hans aktier.

Udover en lang række hoteller i Norge ejer Petter Stordalen også adskillige hoteller i Danmark, bl.a. det femstjernede luksushotel Skt. Petri og Comfort Hotel.

Han har også skudt 1,5 mia. kr. i at opføre et nyt luksushotel på den gamle postgrund ved Tivoli og Hovedbanegården.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.