Erhverv

Amazon søger 75.000 nye medarbejdere: »Start inden for en uge«

For en måned siden annoncerede Amazon, at man ville hyre 100.000 nye medarbejdere. Nu er stillingerne besat, og man går efter at ansætte 75.000 flere, skriver selskabet.

Artiklens øverste billede
Amazon har samlet set snart hyret 175.000 medarbejdere i forbindelse med coronakrisen. Foto: Dhiraj Singh

For en måned siden annoncerede Amazon, at selskabet ville hyre 100.000 nye medarbejdere for at imødekomme en massiv aktivitet i onlinehandlen, efter udbruddet af coronavirus havde fået folk til at blive indendørs.

Men det store antal nye folk i distributions- og servicecentrene har åbenbart ikke været nok til at håndtere efterspørgslen, og nethandels-giganten meddeler nu, at den vil ansætte yderligere 75.000 medarbejdere.

»Vi ved, at mange mennesker er blevet økonomisk ramt, da arbejdspladser i områder som gæstfrihed, restauration og rejser er gået tabt eller midlertidigt nedlagt som følge af krisen, og vi byder alle arbejdsløse velkommen til at arbejde hos Amazon, indtil situationen normaliserer sig, og deres tidligere arbejdsgivere kan få dem tilbage,« skriver Amazon.

Pandemien har de seneste uger lagt et stort pres på Amazons logistiske netværk, og selskabet har måttet prioritere nødvendighedsvarer i sine lagre, mens leveringstiden er vokset i takt med efterspørgslen.

»Det er vitalt at prioriterede varer kan bringes til dørtrinnet, mens samfundet praktiserer social distancering – især for ældre og andre med underliggende sundhedsmæssige problemer,« meddeler virksomheden.

Amazon oplyser i jobopslagene, at de nye medarbejdere kan starte inden for syv dage, og at jobbet ikke kræver noget specifikt CV eller tidligere relevant erhvervserfaring indenfor feltet.

Noget tyder på, at det ikke vil tage lang tid for Amazon at få besat stillingerne. Eftersom selskabet allerede udsender et nyt opslag nu, har det altså taget blot en måned at få udfyldt de 100.000 oprindelige pladser.

Under sidste runde af hyringer meddelte virksomheden, den ville investere 350 mio. dollars i at øge medarbejdernes løn i USA, Storbritannien og EU. Det tal opjusteres nu til 500 mio. dollars, hvilket svarer til 3,4 mia. kr.

Trods lønstigningerne har utilfredsheden bredt sig blandt Amazons ansatte, som føler, at deres sikkerhed ikke tages alvorligt. Tidligere på måneden fyrede selskabet en medarbejder, som havde organiseret en protest, da han mente, der manglede sikkerhedsforanstaltninger.

Efter flere tilfælde af coronavirus på Amazons 50 faciliteter i USA meddelte selskabet i sidste uge, at nethandelsgiganten havde valgt at oprette sit eget testlaboratorium for at holde øje med tilfælde af smitte blandt ansatte.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.