Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Virksomheder med underskud får skåret i støtten fra hjælpepakke

En sidsteminuts ændring i hjælpeordningen om støtte til coronaramte virksomheders faste udgifter er tilsyneladende udløst af EU's statsstøtteregler.

Corona rammer verden
Under corona-krisen har regeringen præsenteret den ene hjælpepakke til erhvervslivet efter den anden. Her er det statsminister Mette Frederiksen, der var med til at fremlægge en trepartsaftale om lønkompensation sammen med bl.a.  Dansk Erhverv-direktør Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen og Erhvervsminister Simon Kollerup.

Hvis en virksomhed havde underskud i seneste regnskabsår, kan den ikke få lige så meget i støtte til faste omkostninger som andre virksomheder.

Det er konsekvensen af en beslutning, der blev truffet i sidste øjeblik, inden Erhvervsstyrelsen åbnede for ansøgninger til hjælpepakken onsdag i den forgangne uge.

Flere erhvervsorganisationer mener, at ændringen rammer underskudsramte virksomheder urimeligt, fordi underskuddet ikke nødvendigvis er udtryk for en usund drift.

»Det er jo op imod en tredjedel af virksomhederne, der et enkelt år har underskud, og det har de af mange forskellige årsager. Det kan f.eks. være, hvis de har investeret massivt i grøn omstilling,« siger DI-direktør Kent Damsgaard.

DI og FSR Danske Revisorer oplyser, at de har fået forklaret beslutningen med EU’s statsstøtteregler, hvilket erhvervsminister Simon Kollerup bekræfter.

Hjælpepakken betyder, at coronaramte virksomheder kan få dækket deres faste udgifter til f.eks. husleje og renteomkostninger helt eller delvist af staten. Men EU’s statsstøtteregler forhindrer tilsyneladende, at underskudsramte virksomheder kan få lige så meget i støtte som andre, fordi støtten potentielt kan stille virksomhederne bedre end før krisen.

»Det er klart, at en række virksomheder, som ellers havde regnet sig frem til at skulle have kompensation og nu alligevel ikke kan få det, er frustrerede og skuffede. Og der er heller ikke nogen tvivl om, at det nye regelsæt kan medføre en vis vilkårlighed til ugunst for ellers sunde, raske og veldrevne virksomheder,« siger direktør i FSR Danske Revisorer Charlotte Jepsen.

Ifølge Deloitte vil støtten til faste udgifter blive reduceret for virksomheder med underskud med et beløb, der beregnes som en fjerdedel af virksomhedens seneste negative resultat gange den procentvise kompensation.

En virksomhed med et underskud på 4 mio. kr., der stod til at få dækket sine faste omkostninger med 50 pct., vil således få begrænset støtten med 500.000 kr.

»Det er en kraftig opstramning af ordningen, som rammer helt tilfældigt, og vi tror simpelthen ikke, at politikerne er klar over, hvad de har sagt ja til,« siger partner i Deloitte, Klaus Tvede-Jensen.

Også i Dansk Erhverv ser direktør Brian Mikkelsen »med stor alvor« på situationen.

»Selvfølgelig skal virksomhederne ikke stilles bedre end før coronakrisen, men det er vigtigt, at ordningen skrues sammen på en sådan måde, at vi hjælper vores virksomheder hensigtsmæssigt igennem krisen. Det er til gavn for hele samfundet,« siger Brian Mikkelsen, der oplyser, at Dansk Erhverv er i god dialog med Erhvervsministeriet, og at det er håbet, at der findes en fornuftig løsning.

Samme melding lyder fra DI. Her siger Kent Damsgaard, at ændringen var en nødvendighed for overhovedet at kunne få åbnet ordningen i den forgangne uge, og det var en bedre løsning end alternativet.

»Vi forstår godt, at man var nødt til at lave en feberredning, og det vigtigste var at få noget vand i slangerne. Så må vi reparere løbende, hvor der er behov for det, og vi har en hel masse forslag, som vi deler med regeringen og myndighederne, for der er ingen tvivl om, at vi skal finde en model, så langt flere virksomheder kan blive hjulpet,« siger Kent Damsgaard.

BRANCHENYT
Læs også