Erhverv

Corona har gjort overenskomsterne dyre for erhvervslivet

De økonomiske fremtidsudsigter er i april det stik modsatte af, hvad de var under overenskomstforhandlingerne i februar. Det vil ramme virksomhederne, men både erhvervsliv og fagforeninger håber på hurtig bedring.

Det var helt andre økonomiske tider, da CO-industris forhandlere Mads Andersen (tv.) og Claus Jensen (ved siden af) mødte op hos Dansk Industris forhandlerteam, viceadm. direktør Kim Graugaard (th.) og adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i januar. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Torsdag stemte 185.000 danske lønmodtagere for de overenskomster, deres fagforbund i løbet af vinteren havde forhandlet på plads. Dermed blev alle betænkeligheder om et muligt nej og en storkonflikt fejet fuldstændig af bordet, da ja-stemmerne udgjorde intet mindre end 79,8 pct. af alle de afgivne stemmer.

Dermed kan 600.000 danske privatansatte lønmodtagere se frem til forbedrede vilkår på en række områder, hvor især den øgede fritvalgsordning om tre år sender 7 pct. af lønnen direkte ned i lommen på de ansatte mod 4 pct. i dag.

Ifølge Finans’ kilder ligger den samlede ramme for overenskomsterne på mellem 8,5 og 9 pct., når tiltagene slår fuldt igennem om tre år. Det var der råd til, da parterne tidligt i januar indledte forhandlingerne, og hvor industriforliget fik sit gennembrud i midten af februar.

Men siden da er verden vendt helt på hovedet, og coronakrisen har forandret den fremtid, der i februar var højkonjunktur og mangel på arbejdskraft til lukningstruede virksomheder og fyringer i titusindvis i april.

Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, ser aftalen som holdbar på den lange bane og står ved den, da omkostningerne ved at ændre i aftalen vil være »fuldstændig kaotiske og uansvarlige.«

»Det er en god aftale, der indeholder mange andre elementer end løn – eksempelvis mere barsel til mænd – så man skal passe på med kun at se på lønnen. Skulle forhandlingerne først begynde nu, ville mange elementer nok være de samme, men det ville nok ikke være en tre-årig aftale. Vi kigger alle ud i en meget uvis fremtid, hvor mange virksomheder er presset, og vi ved ikke, hvad der står foran os. Det er helt sikkert en anden virkelighed i dag,« siger han.

Der lyder nogenlunde samme toner fra Dansk Erhverv, hvis medlemmer styrer store dele af detailhandlen med over 100.000 ansatte. Direktør Laurits Rønn peger på sikkerheden i, at aftalen nu er stemt igennem og fremtiden på den vis er afklaret, og hvor virksomhederne vil få brug for medarbejdere, selv om den kommende tid er præget af økonomisk nedgang på grund af coronaudbruddet.

»Denne overenskomst er indgået før udbruddet af coronavirus, og det er ingen hemmelighed, at mange virksomheders økonomi ser anderledes ud nu. Derfor er det også vigtigt, at vi i den kommende tid holder fokus på hjælpepakker til erhvervslivet, så vi sikrer, at der er arbejdspladser og vækst på den anden side af krisen,« siger han.

Overvismand og professor på Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard, kalder det »et godt spørgsmål« om hvorvidt, der er penge i virksomhederne til at lægge 8,5 pct. oven i udgifter de kommende år.

»Det afhænger af produktivitetsudviklingen, og her må arbejdsgiverne være gået til forhandlingsbordet med nogle antagelser om udviklingen i timeproduktiviteten,« forklarer overvismanden.

Kan vi risikere, at det går som i 2007, da de privatansatte fik historisk høje lønstigninger, og tømmermændene så kom, da finanskrisen ramte året efter?

»Det er svært at sige noget om den økonomiske udvikling over bare de næste 12 måneder. Selv om vi forventer, at krisen er noget forbigående, er det behæftet med en vis usikkerhed, men vi håber stadig, at den bliver langt mere kortvarig end finanskrisen,« siger han.

Hos fagbevægelsen er man også udmærket klar over, at tingene er forandret, og det har måske været medvirkende til rekordhøj stemmedeltagelse og rekordhøj ja-andel på 91,6 pct. i Dansk Metal. Her er formand Claus Jensen også chefforhandler på industriens overenskomst, der lægger rammen for alle de andre, og han kigger på sine kolleger i Norge og Sverige, som lige var gået i gang med forhandlinger, da coronaen gjorde sit indtog og udskød forhandlingerne til senere på sommeren.

Næppe en optimal forhandlingsposition.

»Det havde ikke været sjovt for os at stå i den situation. Meget tyder på, at krisen vil være af kortere varighed, og at vi står til at komme bedre igennem den end mange andre lande. Derfor vil danske virksomheder være er lige så konkurrencedygtige ved krisens udgang, som de var ved indgangen,« siger han.

Lige som DI-direktøren er Metal-formanden sikker på, at aftalen næppe havde været tre-årig, formentlig kun på et enkelt år.

»Vi havde ingen interesse i at forhandle, mens det så allerværst ud,« tilføjer han.

I landets næststørste fagforbund, HK, stemte 94,8 pct. for aftalen, og formand Kim Simonsen mener, at der trods krise er råd til den dyre pakke.

»Det ser det bestemt ud til. Alle har en forventning om, at coronakrisen er et meget stort og ubehageligt bump, men at økonomien relativt hurtigt kommer op at køre igen. Nogle af lønstigningerne falder først om 2,5 år, og en overenskomst skal være robust til at holde til udsving. Ellers kunne vi jo ikke lave flerårige overenskomster, og det er denne overenskomst også et udtryk for,« siger Kim Simonsen.

BRANCHENYT
Læs også