Erhverv

Milliarderne væltede ind i Mærsk-fonds investeringsselskab i 2019 - men 2020 byder på »mørke skyer«

Mærsk-familien så formuen i A.P. Møller Holding vokse flere milliarder sidste år. Men massive kursfald har indtil videre i 2020 sat et dybt aftryk hos det familiekontrollerede investeringsselskab.

Artiklens øverste billede
Leise Mærsk Mc-Kinney Møller (TV), Robert Uggla, Ane Uggla (TH). Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Kistebunden bugnede i 2019 i den familiekontrollerede Mærsk-fonds investeringsselskab, A.P. Møller Holding.

I løbet af sidste år voksede nettoværdien af aktiverne med 18,5 mia. kr., mens bundlinjen i investeringsselskabet landede på 4,8 mia. kr., viser det nyaflagte regnskab.

Her var ejerskabet af shippingkoncernen A.P. Møller-Mærsk den væsentligste bidragsyder, hvis tilvækst i aktiekursen bidrog med over 9 mia. kr. ekstra på papiret til investeringsselskabet.

A.P. Møller Holding sidder på knap 42 pct. af Mærsk, knap 42 pct. af Maersk Drilling og godt 21 pct. af Danske Bank. Sidstnævntes fald i aktiekursen i 2019 var det eneste store selskab i porteføljen, hvis aktiekurs dykkede og skar 3,8 mia. kr. af værdien for A.P. Møller Holding.

Men hvor 2019 var venlig mod A.P. Møller Holdings formue, ser det anderledes ud i 2020 indtil videre.

Coronakrisen har allerede nu taget store bidder af aktiemarkedets værdier, og der er siden årsskiftet i alt skåret knap 35 mia. kr. af A.P. Møller Holdings ejerandele i Mærsk, Danske Bank og Maersk Drilling, viser Finans’ beregninger.

»Mens de generelle finansielle tal og udviklingen år-til-år maler et relativt rosenrødt billede, og mens vi anerkender de mange positive skridt, der er taget hen over det seneste år for at styrke vores porteføljeselskabers markedsposition og gruppens balance, så er vi opmærksomme på den nylige, meget negative udvikling og de mørke skyer i horisonten som følge af covid-19-pandemien,« skriver Mærsk-arvingen Robert Uggla, der er adm. direktør for A.P. Møller Holding, i sin ledelsesberetning i regnskabet.

Siden årets start er A.P. Møller-Mærsks aktiekurs faldet med 31 pct., kursen på Danske Bank-aktien er drattet med 24 pct., og Mærsk Drillings markedsværdi er faldet med svimlende 68 pct.

Det kommer højst sandsynlig til at sætte et dybt aftryk i næste års regnskab for investeringsselskabet.

Nettoværdien af aktiverne løb ved udgangen af 2019 op i 117 mia. kr., mens den samlede bogførte egenkapital i selskabet voksede til 133 mia. kr.

Investeringsselskabet er ejet af den erhvervsdrivende fond A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, hvor Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla er formand.

Fonden har i 2019 fået 250 mio. kr. udbetalt i udbytte, hvilket er halvt så meget som i de foregående tre år. I 2015 lå udbetalingen helt oppe på 1 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.