Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Virksomheder drukner i usolgte varer

I øjeblikket slås en stribe danske virksomheder med at få plads til de dynger af sko, møbler og andre varer, der hober sig op på deres stopfyldte lagre. Det får flere til at ty til kreative krumspring.

Corona rammer verden
Børnetøjskoncernen Brand4Kids i Ikast er en af de virksomheder, der i øjeblikket slås med vareflowet. Der strømmer varer ind på lagrene, men sendes begrænset ud, fordi salget står stille. Foto: Casper Dalhoff

Det kniber med lagerplads for danske virksomheder, der på grund af coronakrisen pukler med at finde plads til deres store dynger af usolgte varer.

De kinesiske fabrikker producerer for fuld blus igen, og varerne strømmer nu med forsinkelse ind til havnene i Europa.

Men fordi de fleste samfund er lukket ned, bliver varerne ikke solgt, og det er et problem især i detailhandlen, hvis forårs- og sommerkollektioner fylder lagrene op.

»Om et par måneder begynder også efterårskollektionerne at komme, og så bliver der virkelig hårdt pres på lagerkapaciteten hos os og mange andre i tøjbranchen,« siger Erik Andreæ, adm. direktør for den danske børnetøjskoncern Brand4Kids med hovedsæde i Ikast.

Der er store forstyrrelser i logistikkæden over hele linjen.

Shereen Zarkani, global salgschef i Mærsk

Den danske detailkoncern Jysk med 2.900 butikker i 52 lande har siden midt i marts haft en lang række af dens butikker rundt om i Europa lukkede. Selskabets varer er alligevel fortsat med at blive produceret rundt om i verden. Andre ligger i containere på skibe, og endelig er store mængder ankommet, eller ligger klar til afsendelse fra leverandørerne.

»Vores varer fylder meget, så der er store, fysiske udfordringer. Vi må slås med ikke at påføre os selv kæmpe omkostninger, hvis containere hober sig op i havnene. En af vores allerstørste trusler er at blive overmandet i vareflowet,« sagde koncernchef Jan Bøgh, Jysk, for nylig til Finans.

Jysk arbejder intenst med at indgå nye aftaler med leverandører om blandt andet at udskyde ordrer.

Netop på grund af lagerpladsproblemerne får A.P. Møller-Mærsk et stigende antal henvendelser fra kunder, der gerne vil betale for at forsinke leveringen af varerne.

»Vi ser det i ret betydelig grad. I nogle industrier mere end andre. Uanset hvad, er der store forstyrrelser i logistikkæden over hele linjen, hvor hastighed, agilitet og fleksibilitet er vigtigere end nogensinde,« siger Shereen Zarkani, global salgschef i Mærsk.

Også DSV oplever, at lagrene flere steder i verden - især i Europa - er godt fyldte.

»Der bliver formentlig sat nogle kreative løsninger i værk rundt omkring med at leje containere, telthaller og andre ting,« siger Flemming Ole Nielsen, IR-chef i DSV, der har i de fleste tilfælde har kunnet tilbyde sine kunder den nødvendige plads.

Sports Group Denmark, der har hovedsæde i Silkeborg og sælger sportstøj og -udstyr, er på grund af vareophobningen begyndt at overveje, om man skal købe sig til ekstern lagerkapacitet for at kunne håndtere presset.

»Indtil nu arbejder vi med at optimere egne lagerfaciliteter yderligere for at få plads til mest muligt, ligesom vi selvfølgelig forsøger at omlægge produktion og indkøb i takt med udviklingen i krisen,« siger adm. direktør Bjarne Jeppesen.

BRANCHENYT
Læs også