Erhverv

Dansk erhvervsliv vil have større fradrag for forskning

Danmarks to største erhvervsorganisationer beder om hjælp til at styrke forskning og derigennem eksporten.

Artiklens øverste billede
Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Foto: Stine Bidstrup.

Når virksomhederne investerer penge i forskning og udvikling, bør det i højere grad kunne trækkes fra i skat, mener Danmarks to største erhvervsorganisationer.

Begge er fredag kommet med bud på, hvordan eksporten fra danske virksomheder kan få en hjælpende hånd, når den efter coronakrisen igen skal have gang i hjulene.

Torsdag tegnede nøgletal fra indkøbschefer i USA og eurozonen et dystert billede af udviklingen i de lande, som danske virksomheder typisk sælger til.

I Danmark siger man groft sagt, at eksporten udgør halvdelen af økonomien - med danskernes private forbrug som den anden store motor.

Derfor er erhvervslivets organisationer optaget af, hvordan politikerne kan give eksporten en hjælpende hånd.

Et af de forslag, der går igen er et forslag om at hæve fradraget på investeringer i forskning og udvikling. I dag er fradraget på 103 procent. Der er allerede aftalt, at fradraget skal øges til 110 procent i 2026.

Men både Dansk Industri og Dansk Erhverv foreslår, at det hæves omgående til 130 procent.

Dansk Erhverv peger på, at det vil være en hjælpende hånd for nogle af Danmarks eksporttunge virksomheder indenfor brancher såsom lægemiddelindustrien og høreapparater.

Det vil ifølge Dansk Erhverv koste staten omkring 1,5 milliarder kroner efter tilbageløb og adfærdsændringer i tabte skatteindtægter.

Samtidig mener begge organisationer, at virksomheder skal have lov at fremføre mere af deres underskud til kommende år.

Dansk Industri har sammenlagt præsenteret fem forslag, mens Dansk Erhvervs katalog over forslag rummer 12 idéer.

Ifølge Dansk Erhverv vil deres 12 idéer som minimum have udgifter for staten på 2,5 milliarder kroner. Derudover vil Dansk Erhverv binde politikerne på Christiansborg til ikke at indføre nye skatter og afgifter i 2020 og 2021.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.