Erhverv

Støvsugerfirmaet Dyson har brugt 171 mio. kr. på respirator-projekt – nu dropper den britiske regering aftalen om at købe 10.000 styk

Behovet for respiratorer til det britiske hospitalsvæsen under coronakrisen var ikke så slemt som forventet. Så nu har firmaet Dyson brugt 171 mio. kr. på udvikling af en respirator, som der alligevel ikke er brug for.

Artiklens øverste billede
James Dyson måtte i 2019 droppe et storstilet projekt om at bygge elbiler. Nu er også Dyson-koncernens lynudviklede respirator ramt af kommercielle problemer, efter den britiske regering har aflyst sin ordre. Foto: Yomiuri Shimbun/AP.

Da antallet af coronasmittede, der blev indlagt på intensiv begyndte at stige i de europæiske lande, blev respiratorer på hospitalerne en eftertragtet vare. Og både i USA og i Storbritannien blev private firmaer opfordret til at hjælpe samfundet igennem krisen ved at begynde en produktion af nye respiratorer.

Nu – hvor coronasmitten er kommet lidt mere under kontrol – viser det sig, at der alligevel ikke var så stort et behov for ny hardware på hospitalerne. Og tilbage står firmaet Dyson, kendt for blandt andet støvsugere og håndtørrere, med en solid regning på 20 mio. britiske pund – omkring 171 mio. kr. Det skriver Financial Times.

Dyson valgte nemlig at designe sin egen udgave af en respirator, mens et konsortium af store industriselskaber som Airbus og Rolls-Royce valgte at tage et allerede godkendt design, der hurtigt kunne sættes i produktion.

Problemet for Dyson var ikke kun, at det tager lidt tid at udvikle et nyt produkt, men også at den slags hospitalsudstyr skal igennem en grundig test, før det bliver godkendt. Efter en lynhurtig udviklingsfase skal Dysons bud på en respirator nu testes af myndighederne – men i mellemtiden er efterspørgslen altså faldet markant. Udover færre indlagte coronapatienter end frygtet har lægerne også fundet nye behandlingsmetoder til patienterne, der er mindre voldsomme end at blive lagt i respirator.

Oprindeligt havde den britiske regering meldt ud, at staten ville købe 10.000 af Dysons respiratorer. Men det viser sig nu, at det kun er omkring en fjerdedel af den samlede respirator-kapacitet i Storbritannien, der er i brug nu. Det offentlige sygehusvæsen NHS har selv 11.000 respiratorer.

Industrikonsortiet, der gik den hurtige vej, og netop har fået grønt lys til at starte en storproduktion, har dog stadig fået en ordre på 15.000 respiratorer. Hvordan det ser ud med en bestilling af Dyson-maskinen, vil de britiske myndigheder ikke uddybe lige nu. Her lyder svaret, at der ikke er taget en beslutning endnu.

James Dyson, der står bag Dyson-koncernen, har dog meldt ud internt, at der ikke bliver et marked som forventet i hjemlandet. Han håber nu på, at der er andre lande, som vil købe hans nye bud på en respirator. De 171 mio. kr., der er blevet brugt på projektet, vil han selv dække af sin egen, anseelige formue.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.