Erhverv

Norwegian vil alligevel flyve fra Danmark i år - hvis det er muligt

Flere medier skrev i mandags, at Norwegian ikke vil flyve fra Danmark frem til 2021. Men det er ifølge flyselskabet ikke korrekt, og det sælger fortsat billetter til afgange året ud.

Artiklens øverste billede
Foto: Finn Frandsen

Mandag skrev flere danske medier, at det norske flyselskab Norwegian som led i en større spareplan ikke vil flyve fra Danmark igen før 2021.

Der er dog ikke tale om en endelig beslutning, men i stedet »konservative estimater« lavet af Norwegian i forbindelse med redningsplanen, fortæller Andreas Hjørnholm, kommunikationschef for Norwegian i Danmark.

»Viser det sig, at markederne åbner hurtigere, end vi har meldt ud, er vi klar til at flyve, hvis omstændighederne er til det kommercielt,« siger han.

Han fortæller, at forhåbningen er, at Norwegian hurtigst muligt kan flyve fra Danmark igen, men at det kommer an på, hvordan situationen udvikler sig, og hvornår landene åbner op, så flyene kan komme på vingerne igen.

»Vi ved, at det er en frustrerende situation for vores rejsende. Det er det også for os. Men vi håber på forståelse for, at vi som flyselskab ikke ved, hvordan det kommer til at udvikle sig,« udtaler Andreas Hjørnholm.

Ligesom en del andre flyselskaber sælger Norwegian fortsat billetter til destinationer rundt om i Europa med afgang fra blandt andet Billund, Aalborg og København, hvor de tidligste er at finde i starten af juni.

Andreas Hjørnholm mener ikke, at kunderne skal være nervøse for at bestille deres rejse igennem Norwegian, selvom det endnu er uvist, hvorvidt flyafgangene overhovedet kan finde sted.

»Hvis man har købt billet hos os og bliver ramt af en aflysning, får man naturligvis direkte besked fra os, og vi forholder os til de regler, der er på området i forhold til refusion og ombooking,« siger han.

Men er du ikke bange for, at I er for optimistiske?

»Nej, vi håber på at komme til at flyve, så snart vi kan - og vi kommer til at aflyse flyvningerne i god tid, hvis vi kan se, at det ikke bliver muligt at foretage dem,« siger Andreas Hjørnholm.

Norwegian meddelte mandag, at flyselskabet er i risiko for at gå konkurs, og at en redningsplan betyder, at det kun vil flyve et nødprogram med syv fly resten af året. De står alle parkeret i Norge.

Trafikken fra selskabets baser i udlandet vil først begynde at vende tilbage i løbet af sommeren næste år, og selskabet forventer først at være tilbage i normalt drift i 2022 – dog med en tredjedel færre fly.

Norwegian kæmper for at få en aftale på plads med kreditorerne, så de kan få del i en statslig hjælpepakke, der er livsnødvendig, hvis selskabet skal have en chance for at stå igennem krisen.

Lavprisselskabet oplyser, at kassebeholdningen hver måned svinder ind med mellem 200 og 325 mio. kr. Det betyder, at kassen er tom midt i maj, hvis ikke Norwegian får hjælpepakken på 2 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.