Serier

Warren Buffett: »Intet kan stoppe USA. Den amerikanske magi vil vende tilbage«

Om et par årtier vil den amerikanske økonomi være stærkere end nogensinde før, spår den amerikanske milliardær.

Corona rammer verden
Ved lørdagens årlige generalforsamling for investeringsselskabet Berkshire Hathaway, forklarede den amerikanske milliardær og investor Warren Buffett, at han forventer, at den amerikanske økonomi vil overkomme coronakrisens konsekvenser inden for et par årtier. Foto: AP Photo/Nati Harnik.

Lørdag afholdte den legendariske investor Warren Buffett den årlige generalforsamling for sit investeringsselskab Berkshire Hathaway, men intet var som det plejede.

Grundet coronakrisen foregik generalforsamlingen digitalt, hvor Warren Buffett delte sine tanker om coronakrisens indflydelse på verdensmarkedet.

Selvom COVID-19-pandemien fortsat gør sit indtog på verdensøkonomien, er den 89-årige amerikaner positivt indstillet for fremtiden.

»Vi har aldrig stået over for noget lignende. Jeg er dog overvidst om, at der ikke er noget, som kan stoppe Amerika. Det amerikanske mirakel, den amerikanske magi har altid sejret, og det vil den gøre igen,” lød det fra den amerikanske milliardær ifølge Forbes.

»Under finanskrisen i 2008 og 2009 løb vores økonomiske tog af sporet. Denne gang nåede vi at sætte toget til side inden tingene løb løbsk«.

Samtidig indrømmede Buffett, at det stadigvæk er for tidligt at spekulere for meget om fremtiden, da verden er nødt til at »tage ved lære hen ad vejen«.

Under generalforsamlingen forklarede Buffett, at markedet kan gå utallige veje i den kommende tid, men han er sikker på, at den amerikanske økonomi vil rejse sig i det lange løb.

Buffett henviste til flere historiske begivenheder, som i 1987, hvor aktiemarkedet midlertidigt blev lukket ned efter et markedet oplevede et fald på 22 pct. på en enkelt dag.

Samtidig mindede Warren Buffett folk bag computerskærme verden over, at forretningsmænd der investerede tilbage i 1929 – et år før Warren Buffett blev født – først tjente penge på deres investeringer flere årtier senere.

Warren Buffett er ifølge de seneste tal fra Forbes god for ca. 72 mia. dollars, hvilket svarer til 494 mia. kr. Han ejer desuden store andele i bl.a. Apple og Coca-Cola.

BRANCHENYT
Læs også