Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Minister kritiseres for at afskære 600 konfliktramte virksomheder fra hjælpepakke under coronakrisen

Virksomheder, der er en del af en arbejdskonflikt, kan ikke få lønkompensation til bestemte grupper af medarbejdere. Normal praksis, siger beskæftigelsesminister, men tidligere minister, en arbejdsgiver og en ekspert undrer sig.

Corona rammer verden
Pressemøde i Statsministeriet den 15. marts 2020 om ny trepartsaftale, hvor lønkompensation præsenteres. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard står sammen med direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad og FH-formand Lizette Risgaard, der er de øverste repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, yderst til venstre.
Foto: Jens Dresling

Det vækker hård kritik, at 600 danske virksomheder reelt er afskåret fra at få fuld adgang til statens hjælpepakke om lønkompensation.

Årsagen er, at virksomhederne er en del af en konflikt med en fagforening, og så kan de ifølge Beskæftigelsesministeriets fortolkning af det såkaldte neutralitetsprincip ikke få hjælp til de grupper af medarbejdere, der er omfattet af konflikten.

Det sker på trods af statsminister Mette Frederiksens garanti om at holde hånden under danske arbejdspladser på »alle virksomheder«, hvor lønmodtagere ellers »kunne se frem til fyreseddel«.

Lønkompensation
  • I forbindelse med den økonomiske krise efter covid-19 har den danske stat lanceret en hjælpepakke til lønkompensation.
  • Staten dækker op til 75 % af lønnen for funktionærer og op til 90 pct. af lønnen til timelønnede (dog maks. 30.000 kr. pr. måned), så længe arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn og ikke fyrer nogen under hjemsendelse på grund af covid-19.
  • Ordningen gælder helt ned til virksomheder med én ansat, og der kan opnås kompensation for såvel fuldtids- som deltidsbeskæftigede.
  • Dog kan virksomheder, der er del af en faglig konflikt, ifølge Beskæftigelsesministeriets ikke få hjælp til de grupper af medarbejdere, der er omfattet af konflikten. Kilde BDO

Ministeriets tolkning er helt urimelig og et udtryk for forskelsbehandling, mener Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening, KA, der repræsenterer 1.000 medlemsvirksomheder.

»Vores klare opfattelse er, at myndighederne ikke forholder sig neutrale, ligesom vi mener, at der skal være klar lovhjemmel i teksten til at forskelsbehandle. Og det er der ikke,« siger Karsten Høgild.

Lektor i arbejdsret ved Syddansk Universitet Christian Højer Schjøler vurderer også, at ministeriet går for vidt i bestræbelserne på at sikre neutralitet.

»Lønkompensation for hjemsendte medarbejdere påvirker i min optik ikke konflikten mellem parterne, men opretholder derimod det driftsgrundlag og de stillinger, der ikke direkte er berørt af konflikten på lige fod med alle andre virksomheder. Den nuværende fortolkning er i realiteten med til at forbedre lønmodtagernes forhandlingsposition,« siger Christian Højer Schjøler.

Lønkompensationen for hjemsendte medarbejdere skal netop kompensere virksomheder for omsætningstab og de økonomiske konsekvenser som følge af covid-19, og der fremgår ingen undtagelse af reglerne for konfliktramt arbejde, påpeger Schjøler.

Arbejdskonflikter
  • I en normal arbejdskonflikt kan arbejdsgiveren lockoute, og medarbejderne strejke med henblik på enten at opsige eller indgå en overenskomst.
  • Her må jobcentrene hverken hjælpe de konfliktramte medarbejdere med at finde andet arbejde eller arbejdsgiveren ved at formidle arbejdskraft til konfliktramt arbejde.
  • Konfliktramte medarbejdere kan heller ikke få dagpenge under konflikten.

Desuden skal reglerne forvaltes ud fra et lighedsprincip, og at afskære virksomheder en så markant hjælpepakke uden lovhjemmel er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet adgangen til hjælpepakken kan afgøre virksomhedens eksistensgrundlag, pointerer Schjøler.

Han opfordrer beskæftigelsesministeriet til at genoverveje sin fortolkning eller i det mindste få fastsat nærmere regler for at skabe gennemsigtighed på området.

Ulla Tørnes fra Venstre, der er medlem af Beskæftigelsesudvalget, er overrasket over antallet af virksomheder, der af afskåret fra hjælpepakken. Tallet er kommet fra på baggrund af en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, og hun har svært ved at se rimeligheden i en »så stor og omfattende forskelsbehandling«.

»Dette er en skatteyderfinansieret lønkompensation, der gives til alle, og som intet har med verserende arbejdskonflikter eller den danske model at gøre,« siger Tørnæs, som har kaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i samråd om sagen.

Peter Hummelgaard mener, tolkningen af reglerne hænger fint sammen.

»Fortolkningen er afstemt med arbejdsmarkedets parter, og det er et generelt princip, at staten skal være neutral i arbejdskonflikter, og lønmodtagere, som strejker, ville heller ikke kunne få bistand på jobcentre. Jeg har samtidig udtrykt forhåbning om, at arbejdsgiver og lønmodtager vil udskyde deres konflikter, indtil krisen er overstået,« forklarer Peter Hummelgaard.

BRANCHENYT
Læs også