Erhverv

AGF-ikon har fået investorer på nakken efter konkurs

Over 100 private investorer er gået sammen i en forening mod det, der er foregået i Titus, hvor AGF-ikonet Lars Windfeld var hovedaktionær. Han beklager udviklingen i selskabet.

Lars Windfeld forklarer, at der intet forkert er foregået i hans oliefirma. Foto: Claus Bonnerup

Over 100 frustrerede investorer med mange millioner på spil er gået sammen i en kamp for at redde deres penge.

Eller i det mindste finde ud af, hvad der er sket med deres investering gennem Titus, der netop er blevet ramt af en konkurs i administrationsselskabet Titus Olie & Gas. Her er AGF-ikonet Lars Windfeld hovedaktionær gennem Titus Energy Group, hvor han også er direktør.

Titus Energy Group
Lars Windfeld er eneejer og direktør i Titus Energy Group, der har fungeret som største aktionær for nedenstående Titus-selskaber:
  • Titus Olie & Gas (under konkurs)
  • Titus Formuepleje
  • Titus Partner

De mange frustrerede private investorer har dannet "Foreningen af kritiske Titus-investorer" med det formål at få klarlagt, om deres investering er forvaltet godt nok, og om de er blevet gjort nok opmærksom på risikoen ved deres investering i olie- og naturgasfelter i USA.

Det fortæller Henrik Hegaard, formand for den nystiftede forening.

»Potentielt er der nu en række projekter, hvor vi investorer ikke bare har tabt vores penge, men hvor vi også står tilbage med en mulig regning for oprydningen. Samtidig har vi aldrig fået i nærheden af det afkast, vi blev lovet. Det har folk været utilfredse med i flere år, og derfor har vi nu lavet denne forening,« siger han.

Sådan fungerer investeringerne
  • Investorer skyder sammen med Titus Formuepleje et beløb på typisk mellem 2 og 4 mio. kr. i et kapitalselskab
  • Det kan ske både gennem frie midler, pensionsmidler eller selskabsmidler
  • Derefter laves et amerikansk datterselskab, der investerer i en såkaldt working interest-andel
  • En working interest er et investeringsprodukt, der giver ejeren ret til en nettoandel af den indtjening, som indvinding af olie og naturgas i et afgrænset område i USA giver

Henrik Hegaard forklarer, at foreningen opstod efter et møde i Viborg i slutningen af februar, hvor fortørnede Titus-investorer fra hele landet dukkede op.

Siden blev foreningen stiftet, og dagligt får den nye medlemmer.

»Ingen har nogensinde fået et afkast, der svarer til investeringen. Flere projekter er blevet lukket gennem årene, og vi har aldrig kunnet få at vide hvorfor. Det har skabt mistillid til, om alt er foregået, som det skal,« siger Henrik Hegaard, der er uddannet revisor og arbejder som økonomikonsulent.

Ifølge ham er meget »kaotisk« lige nu. Mange investorer er i tvivl om de skattemæssige aspekter af investeringen, og hvad de kan stille op med de penge, der står låst på konti i USA.

Ifølge Henrik Hegaard blev investorerne i mange tilfælde stillet lav risiko, højt afkast og ingen ubehagelige overraskelser i udsigt i prospekterne. En »skærende kontrast til virkeligheden«, som Henrik Hegaard formulerer det.

Retslige skridt kan derfor være på vej fra foreningen.

»Nu har vi entreret med advokater, som er ved at se på vores materiale og derefter anbefale, hvad næste skridt skal være. Vi vil have undersøgt, om prospekterne har været misvisende, og om nogen fra Titus’ ledelse eller andre rådgivere kan drages til ansvar,« siger Henrik Hegaard.

Lars Windfeld, hovedaktionær i Titus og direktør i Titus Energy Group, forklarer kollapset i olieprisen som den væsentligste årsag til, at Titus Olie & Gas gik konkurs.

»Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, at dette kunne ske. Jeg er personligt hårdt ramt både økonomisk og menneskeligt. Men i coronakrisens skygge var der ikke længere økonomi i at drive virksomheden,« siger han.

AGF-ikonet er bekendt med, at en gruppe af de i alt mellem 400 og 500 personer, der har investeret gennem Titus, er utilfredse og har stiftet en forening.

»Det gør et stort indtryk på mig, at der er stiftet en sådan forening. Men der vil altid være utilfredse investorer, når tingene ikke udvikler sig som håbet. Udefrakommende faktorer som oliekrisen i 2015, coronakrisen og Opec+-krisen har gjort, at vores forretning ikke har levet op til forventningerne gennem et stykke tid, og det kan jeg kun beklage. Investorerne er velkomne til at kontakte os, hvis de er tvivl om noget,« siger han.

Foreningen kritiserer ellers, at hverken du eller Titus er til at få fat på?

»Jeg er ikke bekendt med, at investorerne ikke kan få fat på mig eller Titus. Det er klart, at siden vores administrationsselskab gik konkurs, og medarbejderne blev sendt hjem, er der ikke mange til at besvare henvendelserne,« siger Lars Windfeld.

Han forklarer, at Titus har fundet og tilbudt alle investorer en ny administrator til de projekter, investorerne har skudt penge i.

Lars Windfeld mener endnu ikke, at man kan dødsdømme projekterne og konstatere, at investorernes penge er tabt.

»Vi skal vente med at komme med profetier om projekter, der stadig er i drift. De skal have lov at komme op på normalt niveau igen. Det er dog svært at spå om noget, for vi ved ikke, om der kommer en ny bølge af coronavirus, og hvordan det eventuelt vil påvirke olieprisen. Vi kunne ikke have forudset den situation, verden står i lige nu,« siger han.

Set i bakspejlet er der ting, Lars Windfeld ville have gjort anderledes i forhold til operatører i USA.

»Der har været et par af vores operatører, som desværre ikke har været deres opgave voksen. Der har været forsinkelser og ting, der ikke har været gjort godt nok. Det kan jeg kun beklage. Men man skal også huske på, at da vi stiftede Titus i 2011, var olieprisen omkring 90 til 100 dollars for en tønde. Dengang budgeretterede vi med en oliepris på 75 dollars. I dag er olieprisen på omkring 25 dollars, og på det niveau kan disse investeringer ikke hænge sammen. Det perspektiv skal man have med,« siger han.

Windfeld køber ikke kritikken om, at Titus har oplyst for lidt om risikoen i deres projekter, og at de utilfredse investorer måske vil have ledelsen eller andre draget til ansvar for dette.

»De fleste investorer ved godt, at når der er udsigt til et højt afkast, er der også en vis risiko forbundet med det. Hvis vi har haft projekter med lav risiko, er det i forhold til den risiko, som normalt er ved investeringer i olie og naturgas og selvfølgelig ikke for investeringer generelt.«

Men har Titus været gode nok til at beskrive det i jeres prospekter?

»Vi har været åbne om vores forretningsmodel og haft rådgivere inde omkring det hele. Samtidig har vi haft over 200 investorer med til Texas for at møde vores operatører, som har fortalt om deres forretningsmodeller og investeringer i olie- og naturgasindustrien. Derfor mener vi heller ikke, at vores materiale eller information har været misvisende. Om ledelsen så kan drages til ansvar for, at vi er ramt af coronakrisen, tvivler jeg på.«

Der er blandt investorer mistillid til, at alt er foregået, som det skal i Titus. Hvad siger du til den bekymring?

»Vi har haft anerkendte statsautoriserede revisorer og advokater til at kigge vores ting igennem. Hvis der var foregået ting, som ikke tålte dagens lys, tror jeg nok, at de havde råbt op,« lyder det fra Lars Windfeld.

Titus Olie og Gas A/S slog sig op på at være en af Danmarks førende udbydere af investeringer i olie og naturgas.

Selskabet administrerede og formidlede investeringsprojekter i førnævnte energiformer. Det er mundet ud i knap 20 enkeltstående selskaber i Danmark, hvor investorer har puljet deres penge sammen.

Titus Olie og Gas har i de seneste fire offentliggjorte regnskaber haft overskud. Indtjeningen toppede i 2017 med et overskud efter skat på 1,7 mio. kr.

BRANCHENYT
Læs også