Fortsæt til indhold

Sydbank: Ny ISS-topchef er et fint match

Erhverv
/ritzau/FINANS

Jacob Aarup-Andersen bliver ny mand i spidsen for servicekoncernen ISS, hvor han tager over for Jeff Gravenhorst, der efter ti år i stillingen som administrerende direktør går på pension.

For Sydbanks aktieanalytiker Per Fogh, der følger selskabet tæt, kommer den rokering ikke som den store overraskelse.

- Jeg tænker egentlig, at det er et fint match. Der har været nogle forlydender om, at en udskiftning var undervejs, og at Jeff havde fået de chancer, han skulle have i forhold til at levere på strategierne.

- Det er ikke helt gået, som det skulle, og nu får man en mand ind, som har haft styr på finanserne i en bank, og som er vant til at lede på den post, og det er positivt, at ISS får sådan en mand ind, siger Per Fogh.

Artiklens emner
ISS
Jeff Gravenhorst