Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Amerikanske techselskaber vil lade ansatte arbejde hjemmefra

Amerikanske techselskaber i Sillicon Valley udforsker nu muligheden for at lade deres ansatte arbejde hjemmefra.

Corona rammer verden
Blandt andre får flere af Twitters ansatte lov til at arbejde hjemmefra permanent. Foto: Bloomberg/Gabby Jones

Det har ellers hidtil været populært blandt selskaberne at investere stort i deres arbejdscampusser, der har mindsket medarbejdernes behov for at forlade arbejdet, skriver avisen Wall Street Journal.

Erfaringen fra coronakrisen får nu techselskaberne, der hovedsageligt består af kontorarbejdere, til at lade deres ansatte arbejde hjemmefra.

Nogle af selskaberne siger ifølge Wall Street Journal, at ændringerne i forbindelse med coronakrisen vil have længerevarende konsekvenser for industrien og fremtidige ansættelser.

Et af selskaberne er Twitter, hvis administrerende direktør, Jack Dorsey, har sagt, at de fleste ansatte i selskabet har lov til at arbejde hjemmefra permanent.

Google og Facebook har godkendt arbejde hjemmefra året ud, og Facebooks administrerende direktør, Mark Zuckerberg, har ifølge Wall Street Journal aflyst alle forsamlinger med mere end 50 deltagere frem til juni 2021.

Techselskaberne eksperimenterer nu med muligheder, hvor konferencer og produktlanceringer kan rykkes online. Blandt andet har Apple tænkt sig at afholde sin udviklingskonference i juni online for første gang.

BRANCHENYT
Læs også