Erhverv

Flere virksomheder tester medarbejderne for corona - hos advokatfirmaet Lundgrens var det et reality check

Flere private virksomheder har tilbudt medarbejderne at få testet, om de har været smittet med coronavirussen. I Advokatfirmaet Lundgrens har en del af resultatet overrasket.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Benoit Tessier

Coronavirussen har givet lange arbejdsdage i Validahealth. Firmaet kan nemlig gennemføre tests for, om man har været smittet med den nye coronavirus - en test for antistoffer - og det har mange virksomheder ønsket at tilbyde deres medarbejdere.

»Vi oplever en stor efterspørgsel. Med en test har man en konkret reference til at italesætte Covid-19. Det er både spændende og kan hjælpe til at skabe lidt mere tryghed omkring det at færdes på kontoret igen.
Det kan også være interessant for en virksomhed at vide, hvor mange medarbejdere har udviklet antistoffer i forhold til virksomhedens sårbarhed ved en eventuel anden bølge,« forklarer Lykke Ryum Larsen fra Validahealth.

Ét af de steder, hvor Validahealth har været forbi for at teste medarbejderne, er advokatfirmaet Lundgrens.

»Corona har vendt op og ned på vores liv. Vores medarbejdere har skullet arbejde hjemmefra, hvor de har skullet kombinere et fuldtidsarbejde med børnepasning, og på kontoret har vi ændret vores vaner. Hele påvirkningen fra corona gør spørgsmålet om, hvorvidt man har haft det relevant, og vi vil gerne give medarbejderne en personlig afklaring,« forklarer Bettina Hassing, der er HR-chef i Lundgrens.

Resultaterne af testene fra medarbejderne hos Lundgrens vil Bettina Hassing ikke løfte sløret for. En ting dog overrasket.

»Vi har haft medarbejdere, som har været smittede og dannet antistoffer. Og fordi der har været en dialog om det, har vi fundet ud af, at nogen har været smittede uden at have haft symptomer,« siger Bettina Hassing.

Hele påvirkningen fra corona gør spørgsmålet om, hvorvidt man har haft det relevant, og vi vil gerne give medarbejderne en personlig afklaring

Bettina Hassing, HR-chef i Lundgrens.

»Det har man hørt om, men det er bemærkelsesværdigt, at man kan gå rundt og være smittet uden at have symptomer. Det har været et reality check, og det understreger vigtigheden af indsatsen med hygiejne og med at holde afstand, som vi gør, og som vi skal blive ved med at gøre. Også i takt med, at samfundet åbner igen,« siger Bettina Hassing.

I Europa og andre dele af verden har det været diskuteret, om der skulle indføres en form for coronapas, så personer, som havde været smittet, ikke skulle være underlagt samme begrænsninger som personer, der ikke har været smittet.

Disse tanker har man dog ikke gjort sig i Lundgrens. Resultaterne kommer ikke til at ændre noget.

»Resultatet er personligt, og det er som udgangspunkt ikke relevant for os at have indsigt i som virksomhed. Og vi har ikke tænkt, at det skal bruges til en form for pas eller give nogle særlige friheder,« siger Bettina Hassing.

Validahealth har endnu ikke testet nok til at kunne dele overordnede resultater.

Fordi der har været en dialog om det, har vi fundet ud af, at nogen har været smittede uden at have haft symptomer

Bettina Hassing, HR-chef i Lundgrens.

»Vi kan dog sige, at antistofscreening ifølge vores erfaring giver en væsentligt højere positiv frekvens end de laboratorietest, Sundhedsstyrelsen publicerer data fra. Det er i og for sig ikke underligt, da antistoftest belyser en sygdomshistorie fremfor et øjebliksbillede. Omvendt er de personer, vi tester ikke motiveret af mistanke eller symptomer, som det vil være tilfældet ved laboratorietest,« lyder det fra Lykke Ryum Larsen.

Det er planen, at resultaterne fra de tests, som Validahealth laver, skal deles med myndighederne, så de kan være med til at kaste lys over det såkaldte mørketal. Altså hvor mange der egentlig har været smittet med den nye virus.

»Vi har været i kontakt med Statens Serum Institut og forklaret, hvordan vi indsamler data, kvalitetsstyringen i vores processer og tests samt hvilke data vi kan dele med dem. Dette kan ske automatisk og hver dag. Vi venter stadig på svar fra dem,« oplyser Lykke Ryum Larsen.

Det kan også være interessant for en virksomhed at vide, hvor mange medarbejdere har udviklet antistoffer i forhold til virksomhedens sårbarhed ved en eventuel anden bølge

Lykke Ryum Larsen, Validahealth.

Validahealth er ikke ene om at vil bidrage til at belyse mørketallet herhjemme. I Falck har man sat gang i et coronaprojekt. Redningskoncernen vil i tæt samarbejde med Rigshospitalet teste 5.000 medarbejdere for antistoffer, og efter planen skal projektet kunne bruges som målestok for, hvordan coronaudviklingen går i Danmark.

»Det bliver afsindigt spændende at følge udviklingen i Danmark og Sverige parallelt,« har Jakob Riis, topchef i Falck, tidligere udtalt.

Den seneste melding fra Falck er, at der er blevet sendt testkit ud til 5.000 medarbejdere, men at koncernen endnu ikke kan sige noget om resultatet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.