Erhverv

Maersk Drilling fastholder nedjusterede forventninger

En halveret oliepris har fået flere olieselskaber til at skære i investeringerne og dermed brugen af Maersk Drillings borerigge.

Artiklens øverste billede
Maersk Drilling blev selvstændigt noteret på børsen i april sidste år. Her foto fra den første handelsdag. Foto: Mærsk

Maersk Drilling fastholder sine senest nedjusterede forventninger om et driftsoverskud på mellem 250-300 mio. dollars.

Omsætningen i første kvartal landede på 279 mio. dollars og er påvirket af lav aktivitet på efterforsknings- og udvindingsområdet.

For de sidste ni måneder af i år forventer selskabet en udnyttelsesgrad på drilling-aktiviteterne på 64 pct.

»Med kombinationen af covid-19 og lavere oliepriser står vi over for hidtil usete tider i offshore-boreindustrien. Det lykkedes med Maersk Drilling at opretholde en stærk driftsmæssig udvikling i 1. kvartal. Vi står stærkt til at reagere på de ændrede markedsforhold på grund af en kombination af vores operationelle, kommercielle og økonomiske styrker. Derudover tager vi øjeblikkelige skridt for at tilpasse vores omkostningsstruktur til de opdaterede markedsudsigter,« siger koncernchef Jørn Madsen fra Maersk Drilling.

I sin markedsopdatering skriver selskabet, at man kun forventer meget få nye kontrakter i 2020. Forventningerne er, at mange olieselskaber vil udskyde deres investeringer i efterforskning til 2021.

»Men i hvilket omfang den nuværende forventede pipeline af projekter i 2021 reelt vil blive omsat til nye drilling-kontrakter afhænger af udviklingen i olie- og gaspriserne og den samlede usikkerhed på oliemarkedet,« skriver selskabet.

Selskabet har tidligere i to omgange annonceret fyringer af medarbejdere. I første omgang var det mellem 250-300 og senere med yderligere 150-170 ansatte. 

Olieprisen lå ved udgangen af marts på 22,74 dollars pr. tønde nordsøolie og gennemsnittet for kvartalet lå på knap 51 dollars pr.tønde. Gennemsnitsbeløbet lyver lidt, da både coronakrisen og en oliepriskrig har sænket den øjeblikkelige pris markant til omkring 30-35 dollars. 

På trods af et hårdt første kvartal skriver Maersk Drilling, at man er finansielt stærk og hele tiden har overholdt långivernes covenants, hvilket vil sige bankernes krav til forholdet mellem gæld og driftsindtjening. 

Maersk Drilling har tidligere i to omgange nedjusteret forventningerne til årets resultat.

Den 20. marts blev forventningerne til driftsoverskuddet sænket til intervallet 325-375 mio. dollars fra oprindeligt 400-450 mio. dollars. Den 7. maj blev det yderligere sænket til intervallet 250-300 mio. dollars.

I april 2019 besluttede A.P. Møller-Mærsk at udskille boreaktiviteterne, og Maersk Drilling blev et særskilt børsnoteret selskab på fondsbørsen i København.

Det selvstændige og tidligere A.P. Møller-Mærsk-selskab går rettelig under navnet Drilling Company of 1972.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.