Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Høreapparatproducenter slår pjalterne sammen i kamp for unik position

Corona rammer verden
De tre danske høreapparatvirksomheder beskæftiger omkring 4000 mennesker i Danmark, der også alle bidrager til skattekassen. Heraf er op mod halvdelen beskæftiget i forskning og udvikling. Foto: PR

De tre store danske høreapparatproducenter, Demant, GN Hearing og Widex, der i dag er en del af fusionsselskabet WS Audiology, er normalt i hård konkurrence med hinanden.

Men i lyset af coronakrisen har de tre fundet sammen i en fælles lobby for offentlig støtte, der er bedre tilpasset virksomheder med tunge investeringer i forskning og udvikling.

Netop høreapparatproducenterne lever i høj grad af innovation med kort levetid for de enkelte produkter og en konstant kappestrid om at levere den bedste lyd og de bedste trådløse forbindelsesmuligheder.

Samtidig er høreapparatselskaberne overordentligt hårdt ramt af coronakrisen, fordi langt størstedelen af målgruppen som ældre mennesker også er i risikogruppen for coronavirus, og derfor er markederne nærmest kollapset i april og maj.

Endelig er en stor del af afsætningen - lige godt 98 pct. af salget - eksport til udlandet, men alligevel har selskaberne deres hovedsæder i Danmark, hvor størstedelen af forskningen og udviklingen også foregår.

Derfor kan der være brug for støtte til at holde dampen oppe ude i forsknings- og udviklingsafdelingerne, hvis ikke den danske førertrøje skal smides over styr.

- Vi er i den helt unikke situation i Danmark, at vi har en helt særlig styrkeposition i høreapparatindustrien. Vi har tre virksomheder, der sidder på 60 pct. af verdensmarkedet, siger Gitte Pugholm Aabo, der er administrerede direktør hos GN Hearing, til Ritzau Finans.

- Vi tager som virksomheder en lang række skridt for at nedbringe omkostningerne i den her situation. Men nogle områder vil vi meget gerne fastholde, og det gælder særligt forskning og udvikling. Den stærke position, vi har herhjemme, er blevet bygget op gennem mange år, men vi kan hurtigt miste den, hvis vi begynder at slække på forskningen og udviklingen, fortsætter hun.

Ritzau Finans: Men hvorfor skulle det være meget anderledes herhjemme, end tilfældet er i Schweiz og USA, hvor de største konkurrenter har hjemme?

- I Schweiz og USA har de andre hjælpepakker, end vi har i Danmark. Vi har her et sæt hjælpepakker, som på rigtig mange måder gavner erhvervslivet, men de er bare ikke optimale her, fordi de kræver, at man sender medarbejderne på orlov, forklarer Gitte Pugholm Aabo.

- Og hvis vi begynder at slække på indsatsen, så er det heller ikke bare vores kendte konkurrenter, vi skal være nervøse for. Der er også andre virksomheder, der hele tiden kigger interesseret på høreapparatmarkedet, fortsætter hun.

Frygter du dermed sagt, at nye konkurrenter vil dukke op som konsekvens af krisen?

- Det vil jeg mene, er en klar mulighed, for det er et attraktivt marked, vi opererer i. Hvis vi slipper taget, kan man ikke bare komme tilbage et års tid efter, uden at noget er hændt. Derfor så vi gerne, at man også fra politisk side lavede tiltag for industrier, der er særligt forsknings- og udviklingstunge, siger Gitte Pugholm Aabo.

Høreapparatindustrien er - ud over det udsædvanligt store danske bidrag til verdensmarkedet - også kendetegnet ved høje indtjeningsmarginer og generelt sunde selskaber, der tjener mange penge.

Derfor kan det være svært at forstå ønsket om offentlig støtte, når der samtidig er et hav af mindre virksomheder og enkeltmandsselskaber, der decideret kæmper med eksistensen under krisen.

Kan du forstå, hvis det ikke lige er jeres retning, der bliver kigget i med det samme?

- Jeg har forståelse for, at det måske ikke er det mest oplagte at kigge på høreapparatindustrien med det samme. Vi vil heller ikke tegne et skrækscenarie op, men uden hjælp vil man nok se tre ellers stærke virksomheder, som står svækkede i det internationale billede, siger Gitte Pugholm Aabo.

- Selvfølgelig kommer vi igennem det her uanset hvad, og vi har selvfølgelig også det samme ansvar og de samme forpligtelser til at nedbringe omkostningerne, som alle andre virksomheder har. Men den styrkeposition, som vi aktuelt har, kan vi miste. Det ville være naivt at tro, at konkurrenter ikke vil forsøge at udnytte en nedgang i momentum. Jeg mener, at det er i national interesse at fastholde den styrke, vi har, forsætter GN Hearing-topchefen.

Hun henviser til, at de tre danske høreapparatvirksomheder beskæftiger omkring 4000 mennesker i Danmark, der også alle bidrager til skattekassen. Heraf er op mod halvdelen beskæftiget i forskning og udvikling.

Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri har for nylig foreslået en lang række punkter, der skal hjælpe Danmark igennem krisen rent økonomisk.

Et af forslagene er øget skattefradrag for forsknings- og udviklingsudgifter, og det er også en model, man gerne ser hos GN Hearing. En anden mulig model kan være direkte lønkompensation til medarbejdere i forskning og udvikling.

Det bakkes der også op om hos rivalen Demant, som dog spår de bedste muligheder for en bred aftale for hele erhvervslivet - og ikke høreapparatindustrien isoleret.

- Noget helt dedikeret til høreapparatindustrien tror jeg ikke på. Man skal finde noget mere generisk, der kan styrke positionen for de danske virksomheder ude i den store verden, siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, til Ritzau Finans.

Han er dog helt enig i, at netop forsknings- og udviklingsarbejdet er afgørende.

- Hvis man skal gøre noget for at sikre væksten på den længere bane, er det helt afgørende, at man særligt i sådan en svær tid her er ekstra opmærksom på de forsknings- og udviklingstunge virksomheder, siger Søren Nielsen.

- Ellers kommer der en dag, hvor man også er nødt til at skrue ned for forsknings- og udviklingsdelen. Som det står lige nu, lægger det ikke ligefrem op til, at vi vil øge lige så meget, som vi plejer, næste år, fortsætter han.

Demant-topchefen ser derfor også særligt interesseret på forslaget fra Dansk Industri om at øge fradraget på forsknings- og udviklingsudgifter.

Et forslag, der tidligere har været kigget på fra politisk hold, men som ikke er blevet stemt igennem.

- Det er det gamle spørgsmål om et højere fradrag på eksempelvis 130 pct. på forsknings- og udviklingsomkostninger i stedet for 100 pct. eller 105 pct., siger Søren Nielsen.

- Det ville give incitament til at beholde forsknings- og udviklingsaktiviteterne i Danmark, fortsætter han.

Også hos WS Audiology bakkes der op om den plan.

I det danske hovedsæde i Lynge nord for København ser man ligeledes behov for at fokusere benhårdt på forskning og udvikling, hvis ikke produktprogrammerne skal blive svækkede på lidt længere sigt.

- WS Audiology støtter fuldt ud forslaget om at introducere et skattefradrag på 130 pct. for forsknings- og udviklingsomkostninger. Vi investerer omkring 10 pct. af vores omsætning i Widex' forsknings- og udviklingsbase i Lynge, og vi vil rigtig gerne blive ved med at gøre det, men krisen har sat os under pres, siger Eric Bernard, der er administrerende direktør hos WS Audiology, i en kommentar til Ritzau Finans.

- At kunne bruge skattesystemet vil sikre, at vi kan fortsætte med at investere og forhindre et muligt tab af viden til konkurrenter i resten af verden. Det ville fundamentalt skade den danske høreapparatindustri i årene, der kommer, fortsætter han.

BRANCHENYT
Læs også