Stop for hjælpepakker kan igangsætte bølge af retssager
Udfasningen af coronakrisens hjælpepakker kan drukne domstolene i retssager fra konkursramte virksomheder, lyder det fra advokater.
Landets domstole kan godt finde arbejdshandskerne frem.
For som det var tilfældet efter finanskrisen, hvor domstolene druknede i retssager, vil coronakrisen føre stribevis af sager med sig.
Det forudser advokat Nicolai Dyhr fra advokatfirmaet Horten, som er en af landets førende konkursadvokater.
»Når de skattemæssige henstandsordninger ophører, diverse lån skal tilbagebetales, og hjælpepakkerne stopper, vil der blive et større antal konkurser. Her vil kuratorerne se meget på, om virksomheder burde have trukket stikket forinden, og om der i øvrigt er omstødelige dispositioner. Der kan blive travlt ved domstolene med de sager, det fører med sig,« siger han.
Når en virksomhed går konkurs, skal boets kurator undersøge, om virksomhedens drift fortsatte udover det såkaldte håbløshedstidspunkt. Det er det tidspunkt, hvor en virksomheds ledelse bør indse, at driften skal ophøre, fordi virksomheden fra da af ikke er i stand til at betale sine kreditorer.
Hvis en kurator vurderer, at en virksomhed er drevet udover håbløshedstidspunktet, kan det føre til retssager om erstatningsansvar mod ledelsen og konkurskarantæne.
Carsten Ceutz, advokat og partner i Kirk Larsen & Ascanius og formand for Danske Insolvensadvokater, ser også med bekymring på et øget pres på domstolene for sådanne sager, hvis udfasningen af hjælpepakker fører til en stigning i antallet af konkurser.
»Man skal være opmærksom på, at hjælpepakkerne godt kan give en falsk tryghed for nogle ledelser. De tror, at det nok skal gå, men måske burde de i stedet have indset, at en hjælpepakke ikke var nok til at holde virksomheden kørende på den lange bane. Der kommer givet en lang forsinkelse i oprydningen af erstatningssager. Det så vi også efter finanskrisen,« siger han.
Det kan sagtens være, at der vil komme konkurser, hvor virksomheder er drevet udover håbløshedstidspunktet – men de skal bedømmes konkret.
Det forklarer Michael Serring, partner og advokat i Bech-Bruun og formand i Kuratorforeningen.
»Hvis virksomhederne har været i stand til at holde sig i live indtil marts 2020, har de måske ikke været helt håbløse indtil da. Det er næppe berettiget at kritisere en ledelse for, at der opstår en helt ny situation - nedlukning af samfundet, efterfølgende restriktioner og forringede eksportmuligheder - nærmest fra den ene dag til den anden,« skriver han i en e-mail.
Michael Serring påpeger, at der har været tilfælde, hvor ledelser har ageret ansvarligt og begæret virksomheder konkurs, fordi de ikke var modstandsdygtige nok til en krise af den kaliber, coronavirussen har ført med sig.
Man skal være opmærksom på, at hjælpepakkerne godt kan give en falsk tryghed for nogle ledelser.
Kadeau-koncernen, der stod bag Michelin-restauranterne af samme navn, var blandt de virksomheder, der kastede håndklædet i ringen kort efter nedlukningen af Danmark.
Dengang udtalte Kadeau-koncernens adm. direktør, Magnus Klein Kofoed, at selskabet var i bund på likvider, og at de forskellige hjælpepakker ikke ville være nok til at redde koncernen.
Onsdag anbefalede regeringens økonomiske ekspertgruppe, at kompensationsordningerne med enkelte undtagelser skal stoppe fra den 8. juli. I stedet skal fokus flyttes til låne- og garantiordninger.