Sådan foreslår eksperter at udfase hjælpepakker

Når kompensationsordningerne udløber den 8. juli, foreslår regeringens økonomiske ekspertudvalg at lade dem ophøre som planlagt.

Det samme gør sig gældende for særordningerne på kulturområdet.

Det er blandt anbefalingerne i den rapport om udfasning af hjælpepakker, som økonomerne Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder står bag.

De mener, at en fortsættelse af kompensationsordningerne vil have store samfundsmæssige omkostninger.

»Der er imidlertid argumenter for at gøre enkelte undtagelser efter den 8. juli. Det vurderes, at virksomheder, der stadig er lukket med forbud, bør kunne få adgang til lønkompensation (til medarbejderne) og kompensation for faste omkostninger. Det foreslås også, at virksomheder, der har haft mindre end en måned til at åbne, kan få adgang til kompensation for faste omkostninger i yderligere en måned,« står der i rapporten.

Der foreslås ikke undtagelser for kompensationsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende og lignende, men her kan det overvejes at give midlertidig adgang for at melde sig ind i en a-kasse med tilbagevirkende kraft for visse grupper. 

Udfasningen af hjælpepakkerne sker bedst ved at flytte balancepunktet fra direkte støtte over mod likviditets-, låne- og garantiordninger, lyder vurderingen fra den økonomiske ekspertgruppe.

»Det kan opnås med en mere gradvis normalisering af betalingsfristerne for moms og indkomstskatter, ligesom behovet for at justere på låne- og garantiordningerne bør overvejes. De har en indbygget målretning mod rentable virksomheder, da de er baseret på finansielle institutioners kreditvurdering,« står der i rapporten.

Hjælpepakker lægger en bremse på den dynamik, der er i den private sektor, hvorfor de skal udfases til fordel for låne- og garantiordningerne, forklarer eksperterne.

»Virksomheder lukker, nye åbner, og nogle ekspanderer. Der bliver hele tiden nedlagt job og afskediget medarbejdere og oprettet nye job og ansat medarbejdere. Bremses disse processer, har det store konsekvenser for produktivitet, beskæftigelse og velstand, og hjælpepakkerne kan på den måde forsinke genopretningen af dansk økonomi,« skriver Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder.

Uden hjælpepakkerne var mange flere blevet ledige, og et større antal virksomheder gået konkurs.

»Det er således vurderingen, at hjælpepakkerne har givet Danmark et markant bedre afsæt for den genopretning, der venter forude,« står der i rapporten.

Eksperterne foreslår også, at der igangsættes et arbejde med at vurdere de nye sundhedskrav, som er pålagt dele af erhvervslivet, med henblik på at sikre, at de sundhedsmæssige gevinster står mål med de erhvervsøkonomiske omkostninger.

»Der er indført mange nye sundhedskrav, hvilket kan være fornuftigt, men der er behov for yderligere tværgående analyse heraf,« skriver ekspertgruppen.