Regeringens strategi for CO2-lagring møder kritik for at være for langsom
Det er for sent at gå i gang med at investere i CCS i 2024. Det mener Johan Byskov Svendsen fra olieselskabet Ineos, som står i spidsen for et muligt demonstrationsprojekt. Klimarådets Poul Erik Morthorst bakker op om kritikken og ønsker handling med det samme.
Initiativet er godt, men tidsplanen halter.
Sådan lyder det nu fra flere aktører med indsigt i fangst og lagring af CO2 (CCS), oven på det udspil, som regeringen fremlagde på området i sidste uge.
For det er ganske vist et skridt i den rigtige retning, at en dansk regering for første gang nogensinde har fremlagt en plan for CCS. Men det skal gå hurtigere…

