Erhverv

Imerco taber penge og lukker tabsgivende butikker

Imerco-kæden, der ejes af ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt, skal trods coronakrisens trængsler ud af 2020 med overskud efter endnu et år med røde tal i regnskabet.

Artiklens øverste billede
Frederik Brønnum har – med en ultrakort afstikker – været adm. direktør i Imerco-kæden siden 2012. Foto: Casper H. Christensen

Lukningen af urentable butikker har trods et hastigt voksende onlinesalg høvlet af omsætningen hos den danske isenkræmmerkæde Imerco.

Butikskæden havde i 2019 igen millionunderskud, men ambitionen er, at det i år bliver vendt til et plus. Også selvom coronakrisen de seneste par måneder har kostet dyrt.

Imerco A/S, der ejes af ejendomsinvestoren Mikael Goldschmidt, har netop afsluttet regnskabet for 2019. Det viser et underskud på 56 mio. kr. - 33 mio. bedre end året før. Driftsindtjeningen blev også forbedret.

Derfor er adm. direktør Frederik Brønnum klar i mælet om forventningen til 2020: Året skal give et overskud.

Det uagtet at Imerco som den resterende del af detailhandlen har været hårdt ramt af coronakrisen fra midt i marts til ind i maj. Kædens butikker i stor- og indkøbscentre har været tvangslukkede.

»Det kan lyde optimistisk, når vi siger, at 2020 skal give et overskud. Men det var målsætningen før corona - og er det fortsat. Det er klart, at meget afhænger af udviklingen resten af året,« siger Frederik Brønnum. Han fortsætter:

»Vi tabte 30 pct. i omsætningen fra marts til midt i maj, da vi kunne genåbne alle butikker i storcentrene. Hvis vi tænker ud fra, at året bliver normaliseret uden eksempelvis en bølge to af coronavirus, skal vi dog ud af 2020 med et overskud. Det er bestemt inden for rækkevidde.«

Imerco overtog i 2017 en del af konkurrenten Inspirations forretning efter et langstrakt forløb med krav fra konkurrencemyndighederne om en mindre handel end planlagt. Netop omkostninger relateret til overtagelsen har kostet i regnskaberne for både 2018 og nu 2019.

Imerco har aktuelt 166 fysiske butikker, efter at fem blev lukket i fjor. På samme tid er selskabet i gang med at slå flere butikker sammen, hvor to er tæt på hinanden. I fjor blev seks butikker således slået sammen til tre. Den øvelse kan komme i brug flere steder.

Samlet dykkede omsætningen med 39 mio. kr. i fjor efter lukning af urentable butikker.

»Vi overtog med Inspiration en kæde, som var i knæ, så gennem både 2018 og 19 har vi bokset med det. Vi har også i fjor ryddet op i urentable butikker, der er blevet lukket, mens andre er sammenlagt. Den proces koster måske omsætning. Til gengæld får vi reduceret omkostninger, så indtjeningen forbedres,« mener Frederik Brønnum.

Væksten i Imercos onlinesalg var i 2019 på over 30 pct. Imerco-chefen lægger ikke skjul på, at netop en kombination af fysiske butikker og omsætning er afgørende. Især lige nu.

»Det, at salgskanalerne hænger sammen, så forbrugerne kan bestille online og afhente i butik, bringer os trygt gennem coronakrisen. Onlinesalget har fået en niveau-forskydning i krisen og rykket et par år frem på kort tid. Men vi fastholder momentum også i de fysiske butikker,« siger Frederik Brønnum.

Som ejer fastslår Mikael Goldschmidt, bestyrelsesformand for Imerco, i en meddelelse om regnskabet, at han står bag både selskabets strategi og en offensiv, der kræver fortsatte investeringer.

Årsregnskab:

Imerco A/S (mio. kr.) 2019 2018
Omsætning 1.353 1.391
Ebitda før særlige poster 148 135
Driftsresultat - ebit -41 -70
Resultat før skat -72 -114
Årsresultat -56 -89
Egenkapital 986 1.041

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.