Et møde på en burgerbar endte i privat økologisk afsætningsfirma
Det, der startede som et møde mellem to større aktører inden for økologiske svin, endte med at blive en ny afsætningskanal for danske producenter. Et sats, der bar frugt, efter at Danmark største økosvineproducent gav slip på sikkerheden i fast afsætning fra Friland.
En dialog om en plan for svineafsætning blev begyndt over en oksebøf mellem to stykker brød og udviklede sig til at blive til et nyt dansk cvr-nummer.
Sådan startede Organic Pork, der er en afsætningsvirksomhed for økologiske griseproducenter, og som er ejet af tidligere adm. direktør i Friland Karsten Deibjerg samt producent af økogrise Bertel Hestbjerg.



