Erhverv

Momssænkning i nabolande truer den danske hotelbranche

Norge og Tysklands valg om at sænke momsen for at komme gennem coronakrisen bedst muligt, kan komme til at ramme Danmark hårdt, lyder det fra brancheorganisation.

Artiklens øverste billede
De danske hoteller og restauranter kan blive hårdt ramt, hvis nabolande står alene med sænkning af momsen, mener Horesta. Arkivfoto: Jens Dresling // Politiken

Fra d. 15 juni åbner Danmark grænserne op til nabolandene Norge og Tyskland. Og selvom der er håb om, at det kan få nordmændene og tyskerne til at sparke gang i det danske turistliv, så er der hos de danske hoteller og restauranter også en frygt for, at for meget af forretningen ryger til de to nabolande.

Både Norge og Tyskland har nemlig som en del af corona-krisepakker valgt at sænke momsen midlertidigt. Og det kan blive et hårdt slag for de danske hoteller og restauranter, lyder det fra Horesta, der er en dansk brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

»Hotel- og restaurationsbranchen er sat bagud alene på grund af de af markante tiltag, vores nærmeste nabolande har gjort for at styrke turismen i coronakrisen,« siger Katia Østergaard, der er direktør for Horesta.

Turismen er det hårdest ramte erhverv, fortæller Katia Østergaard. Hun lægger også vægt på, at eftersom turisterne bl.a. skal kunne dokumentere, at de har booket mindst 6 overnatninger, så har regeringen givet især hotelbranchen trange kår. Ifølge tal fra VisitDenmark har udenlandske turister i gennemsnit 2,2 hotelovernatninger.

I Norge har man valgt at sænke hotelmomsen fra 12 til 6 pct til og med oktober, mens Tyskland har besluttet at sænke restauranternes moms fra 7 til 5 pct. fra juli.

Derfor er hotelbranchen nu ramt af både strengere restriktioner og får samtidig sværere ved at konkurrere med nabolandene på prisen, når grænserne åbner.

»Det er så vigtigt, at vi laver de samme tiltag som Norge og Tyskland. Og ikke mindst nu, hvor andre tager to skridt frem, og vi står stille,« siger Katia Østergaard.

Udenlandsk turisme og forsamlingsforbuddet på mere end ti. De to ting alene står i vejen for 75 pct. af omsætningen på hotellerne, lyder det fra Katia Østergaard.

Hos Horesta foreslår man også, at man i Danmark vælger at matche momsniveauet bedst muligt. Katia Østergaard foreslår, at man forsøger at målrette en nedsætning af momsen til de brancher, der har mest brug for det.

»Skal vi bruge pengene, hvor de giver mest mening og sikrer flest arbejdspladser, så er det på hoteller og restauranter,« siger Katia Østergaard.

Regeringen har indtil videre valgt forlænge betalingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms for at lette det økonomiske pres på de danske virksomheder, som coronakrisen har medført.

Statsminister Mette Frederiksen oplyste i sidste uge, at der vil blive annonceret en sommerpakke med initiativer, der skal støtte turist- og rejsebranchen. Horesta har også foreslået, at man giver et særligt oplevelsesfradrag, hvor man efter samme model som håndværkerfradraget kan få fradrag for restaurantbesøg, hotelophold og andre oplevelser.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.