Serier

Britisk taskeproducent vil skille sig af med hver fjerde ansatte

Corona rammer verden
I 2019 opnåede Mulberry en omsætning på 166,3 mio. pund svarende til omkring 1,4 mia. kr.
 Foto: Ik Aldama/AP

Det britiske luksusbrand Mulberry, der primært er kendt for sine tasker, planlægger at afskedige 25 pct. af sine medarbejdere.

Det skriver Bloomberg News.

Selskabet ser ikke en hurtig bedring i sin omsætning, til trods for at mange lande genåbner i kølvandet af coronakrisen, og det får nu konsekvenser.

- Selv når alle vores butikker igen er åbne, vil social distancering, færre turister og en generelt lavere trafik i butikkerne fortsat påvirke vores omsætning, siger selskabet i en meddelelse.

Luksusbrandet har cirka 1500 ansatte og ejer mere end 120 butikker i 25 lande.

I 2019 opnåede Mulberry en omsætning på 166,3 mio. pund svarende til omkring 1,4 mia. kr.

Aktien i selskabet stiger mandag formiddag 1,35 pct. til 198,65 pence.

BRANCHENYT
Læs også