Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Britisk energigiant nedskriver for op til 115 mia. kr.

Corona rammer verden
BP har længe vurderet, at olieefterspørgslen vil falde de næste 30 år, men den process er accelereret som følge af coronavirusset, og det er baggrunden for, at BP ser behov for at nedskrive værdierne af sine aktiver. Foto: Imaginechina via AP Foto: Imaginechina via AP

Den britiske energigigant BP vil i andet kvartal nedskrive aktiver for mellem 13 og 17,5 mia. dollar efter at have ændret sin langsigtede prognose for olieefterspørgsel og priser.

Det skriver Bloomberg News.

Nedskrivningerne svarer omregnet til mellem 86 og 115 mia. kr.

BP har længe vurderet, at olieefterspørgslen vil falde de næste 30 år, men den process er accelereret som følge af coronavirusset, og det er baggrunden for, at BP ser behov for at nedskrive værdierne af sine aktiver.

- Med forsættelsen af Covid-19-pandemien ind i andet kvartal af 2020 forudser BP nu, at pandemien får varig indvirkning på den globale økonomi med potentiale for lavere efterspørgsel på energi i en lang periode, skriver selskabet.

BP's reviderede gennemsnitspris for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, for perioden 2021-2050 er sænket til 55 dollar, hvilket er 27 pct. mindre, end hvad selskabet forudsatte i sit regnskab for 2019.

I perioden 2020-2030 er det 30 pct. lavere end tidligere antaget.

Selskabet offentliggjorde i februar et mål om at være klimaneutrale i 2050.

- Jeg er sikker på disse svære beslutninger, som udspringer af vores klimaneutrale mål, og er blevet bekræftet af pandemien, vil gøre os bedre i stand til at konkurrere gennem energiovergangen, siger den administrerende direktør, Bernard Looney, i en kommentar.

Aktien i BP falder mandag morgen 4,7 pct. til 308,10 pence.

BRANCHENYT
Læs også