Erhverv

Retten til coronaerstatning blev hastefjernet: Nu er firmaer klar til at sagsøge staten

Omkring 40 virksomheder har hidtil meldt sig interesseret i et gruppesøgsmål mod staten gennem SMVdanmark. Det sker efter hastebehandlingen af epidemiloven i marts.

Den 11. marts valgte regeringen, personificieret af sundhedsminister Magnus Heunicke og statsminister Mette Frederiksen, at lukke store dele af Danmark. Dagen efter blev epidemiloven hastebehandlet og ændret.

»Et par snes« danske virksomheder har meldt sig interesserede i at sagsøge staten for at få erstatning for politikernes coronatiltag.

Det fortæller Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark, der er interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Han og SMVdanmark luftede for nylig muligheden for et gruppesøgsmål mod staten og opfordrede virksomheder til at henvende sig, hvis de var interesseret i at deltage.

Det har omkring 40 virksomheder hidtil gjort, oplyser Jakob Brandt.

»Hvis der ikke kommer mere hjælp til hårdt ramte brancher, især inden for oplevelsesindustrien, vil det være oplagt at gå rettens vej. Det kan være en ekspropriation, hvis en politisk beslutning lukker ellers sunde og veldrevne virksomheder,« siger han.

SMVdanmark overvejer søgsmålet, fordi erhvervslivet i begyndelsen af coronakrisen mistede en over 100 år gammel ret til erstatning under en epidemi.

Epidemiloven
  • Den 12. marts 2020 vedtog et enigt folketing en ændring af ’lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme’. I denne blev indholdet af den hidtidige §27, der gav virksomhederne ret til erstatning som følge af politiske tiltag, skrevet ud.
  • Nedenstående stod i den paragraf i epidemiloven, der blev fjernet:

”§ 27. Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.

Stk. 2. Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene.”

Det skete, da Folketinget den 12. marts hastevedtog en ny epidemilov. Udover at give sundhedsminister Magnus Heunicke vidtgående beføjelser, fjernede den nye epidemilov også virksomhedernes ret til at få erstatning for tab påført af politiske tiltag, der skal forhindre smitte.

Jakob Brandt sammenligner det med, at forsikringsselskabet opsiger en brandforsikring på et hus i flammer.

»En politisk beslutning i 11. time tog brødet ud af munden på mange virksomheder, uden at de havde haft mulighed for at forberede sig på det. Det skal virksomhederne naturligvis kompenseres for, også når de nuværende hjælpepakker står til at udløbe i september. Det håber vi, at politikerne forstår, inden vi tyer til en retssag,« siger han.

Hvordan vil I lykkes med at vinde en eventuel retssag, når loven bare er blevet fulgt?

»Det kan vi gennem grundloven, der giver mulighed for erstatning ved ekspropriation,« siger Jakob Brandt.

Udover et gruppesøgsmål foreslår SMVdanmark at oprette en corona-domstol, der hurtigt og smidigt kan give individuelle virksomheder mulighed for at sagsøge staten.

»Små virksomheder har ikke råd til at køre retssag mod staten i flere år gennem det traditionelle retssystem. Det skal en corona-domstol hjælpe på,« siger Jakob Brandt.

En analyse fra SMVdanmark anslår, at de hårdest ramte brancher har tabt 27,5 mia. kr. som direkte følge af regeringens coronatiltag. Disse brancher står til at få maksimalt 9,2 mia. kr. i diverse hjælpepakker. De ramte brancher har altså tabt mindst 17,8 mia. kr. som direkte konsekvens af ændringen af epidemiloven, ifølge analysen.

Finans har forgæves henvendt sig til Sundheds- og Ældreministeriet for en kommentar fra Magnus Heunicke til det mulige søgsmål.

BRANCHENYT
Læs også