Erhverv

Køb-dansk bølgen vokser

Havregryn, mel, tomater. Danskernes appetit efter danske fødevarer fortsætter med at vokse. Det mærker både landmændene, møllerierne og grovvareselskaberne.

Artiklens øverste billede
Efterspørgslen efter dansk korn er vokset under coronakrisen. Forbrugerne foretrækker i stigende grad mel og havregryn produceret af korn fra danske marker. Foto: Gregers Tycho

Coronakrisen har skubbet gang i en køb-dansk bølge, som fortsætter med at vokse.

Danske grovvareselskaber og producenterne af mel og gryn har den seneste tid oplevet en stigende efterspørgsel efter varer, som er fremstillet af korn fra danske marker.

»I den seneste tid har vi oplevet, at endnu flere forbrugere, lokale bagere og andre kunder efterspørger melprodukter af dansk oprindelse. Det er både af hensyn til fødevaresikkerhed, klimaet og ikke mindst danske arbejdspladser,« fortæller Niels Brinch-Nielsen, adm. direktør for Valsemøllen, der producerer mel, brødblandinger og havregryn.

Coop har for nylig gennemført en undersøgelse blandt 1.800 forbrugere, hvoraf 41 pct. anfører, at de vll handle mere lokalt, end de gjorde før coronakrisen. 66 pct. anfører, at de vil støtte danske virksomheder mere. En undersøgelse fra YouGov viser, at det som følge af coronakrise er blevet vigtigere for hver tredje dansker at købe danske fødevarer.

Coop har reageret på denne tendens ved at indlede en proces, hvor indkøb for milliarder af kroner flyttes til danske producenter som Valsemøllen. Eksempelvis er der indgået aftale om, at Valsemøllen skal levere økologiske havregryn til Coop.

Grovvarekoncernen Danish Agro, som opkøber landmændenes korn og videresælger det til møllerne, har også bemærket, at køb-dansk bølgen er vokset i styrke under coronakrisen.

»De seneste år har efterspørgslen efter danskproduceret korn til fødevarer været i vækst, og den udvikling er blevet forstærket af coronakrisen. Vi oplever, at de danske landmænd har øget deres fokus på at producere eksempelvis brødhvede på deres marker,« fortæller Henning Fogh, direktør i Danish Agro.

Grovvarekoncernen indgår i stigende grad såkaldte konceptkontrakter med landmændene for at sikre, at de producerer de korntyper, som møllerne efterspørger.

På grund af det danske klima og de relativt restriktive danske gødningsregler kan det være en udfordring for landmændene at dyrke brødhvede. Kornet bliver kun godkendt af møllerierne, hvis det har et tilstrækkelig højt indhold af protein og gluten.

»Derudover skal kornet dyrkes uden brug af stråforkorter og glyphosat, og det skal opbevares på forsvarlig vis af hensyn til fødevaresikkerheden. Sidst men ikke mindst skal kernerne efter høst leve op til en række kvalitets- og fødevaresikkerhedskrav,« forklarer Niels Brinch-Nielsen.

Danmarks største tomatavler, Mads Pedersen, som producerer de kendte ”Katrine & Alfreds” tomater, har også oplevet en markant stigende efterspørgsel under coronakrisen.

Slagterikoncernen Danish Crown forsøger nu at ride med på køb-dansk bølgen og lancerer i denne uge en kampagne for dansk okse- og kalvekød.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.