Erhverv

Uerfarne investorer strømmer ind på børser

Handelsplatforme for private aktieinvestierer oplever en markant tilgang af nye kunder i ly af coronakrisen.

I både USA og på skandinaviske børser dukker der nye ansigter op i investorflokken.

Handelsplatforme som Nordnet og svenske Avanza oplever en markant tilgang af nye kunder, der vil handle aktier.

Det skriver erhvervsmediet E24.

Begge platforme, som er karakteriseriet ved at have mindre, private investorer som kunder, melder om en fordobling i antallet af daglige handler sammenlignet med for et år siden.

»Kundetilstrømningen har været voldsom,« siger investeringsøkonom Mads Johannesen i Nordnet til E24.

Antallet af handler ligger 150 pct. over samme periode sidste år, lyder det.

Det spejler en amerikansk udvikling, hvor platforme som Robinhood og Charles Scwab også har oplevet stor tilgang af nye, uerfarne investorer, ifølge amerikanske CNBC

Det får flere erfarne investorer til at advare mod at spekulere lige nu, hvor ingen reelt kender konsekvenserne af coronkakrisen, fordi det indebærer stor risiko.

Den amerikanske milliardær og storinvestor Leon Cooperman forudser ligefrem, at det for mange vil »ende i tårer.« Det sagde han sagde til CNBC, da flere mindre private investorer begyndte at købe flyaktier i ly af Covid 19’s udbredelse og nedlukning af verdens store økonomier..

Mads Johannesen i Nordnet siger til E24, at han mener, at stigningen i handlen de sidste måneder skyldes, at mange har set en mulighed i at tjene penge på coronakrisen.

»Der er altid nogen kunder som tager større chancer end andre,« siger han til netmediet.

»Vi ser en tendens til at uerfarne investorer læser en overskrift og gå ind i en aktie, og da går de gerne ind i populære aktier som Nel, Kongsberg Automotive og Norwegian. Vi ser nok indimellem en vis bobletendens.«

Hos den svenske Avanza Bank er antallet af kunder steget 13 pct. til 1,1 mio.

Og antallet af daglige handler steg med 300 pct. fra i marts og med over 100 pct. fra året før i april og maj. Også her er blandt andet flyaktierne populære som SAS, Norwegian og amerikanske Boeing.

BRANCHENYT
Læs også