- For abonnenter
Wirecard var Europas fintech-håb - nu er det på vej mod kollaps
På kort tid er Wirecard gået fra at være en lovende fintech-komet til at have hovedrollen i en af de potentielt største erhvervsskandaler i Tysklands historie. Men sagen strækker sig længere tilbage end juni i år.
For få år siden var fintech-kæmpen Wirecard spået til at være et af Tysklands – og Europas – helt store techhåb. Et pragteksempel på, at europæiske virksomheder kan konkurrere med Silicon Valley i USA.
Men nu er Wirecard blevet viklet ind i et spindelvæv af potentiel økonomisk svindel, alt imens selskabets mangeårige direktør, Markus Braun, er blevet anholdt, sigtet og løsladt mod kaution for sin involvering i sagen.
Wirecard, der tjener penge på at behandle betalinger online, er kommet under kritisk lup, efter det er kommet frem, at virksomheden har mistet 1,9 mia. euro, hvilket svarer til 15 mia. kr.
Pengene er pist forsvundet – og der er sågar sået tvivl om, hvorvidt de nogensinde har eksisteret.
»Bestyrelsen i Wirecard vurderer på baggrund af en yderligere undersøgelse, at der er en overvejende sandsynlighed for, at beløbet på bankkontoen på 1,9 mia. euro ikke eksisterer,« lød det fra bestyrelsen mandag i sidste uge.
En ekstern revisionsundersøgelse udført af KPMG for en måned siden viste, at der var alvorlige huller i bogføringen, og selskabets faste revisor, Ernst & Young (EY), nåede efterfølgende til samme konklusion.
Ingen vidste, hvor pengene var.
Efterfølgende lød det fra Wirecard, at selskabet potentielt var blevet udsat for svindel, og pengene var opgjort til at stå på konti hos en tredjepart, to asiatiske banker, som benægtede at de har forbindelser til selskabet.
»Det var en skrupelløs medarbejder, der forfalskede dokumenter og forfalskede vores underskrifter. Wirecard er ikke engang indskyder. Vi har intet forhold til dem,« skrev topchef i den ene bank, Nestor Tan fra BDO Unibank, til Bloomberg.
Hvorvidt der er foregået noget kriminelt er endnu ikke afgjort. Men kritikken af Wirecard opstod mere end et år før, at den nuværende sag for alvor begyndte at rulle i starten af sidste uge. Og selskabet har været kritiseret af flere omgange, siden det blev grundlagt i München i Tyskland for 20 år siden.
Wirecard blev i 1999 stiftet ind i en æra, hvor nærmest hvilket som helst techfirma stormede frem på aktiemarkederne. Samme år som it-boblen brast, gik virksomheden på børsen. Men den overlevede og etablerede sig de kommende år som en seriøs spiller både på aktiemarkedet og inden for digitale betalinger.
Hovedidéen var, at Wirecard skulle stå for sikker behandling af onlinebetalinger, lidt som vi danskere i dag kender løsningerne fra Nets og PaySecure.
Konceptet blev positivt modtaget af klienterne, som i stor stil var virksomheder, der udbød porno og gamling over internettet. Kunder, som ingen andre udbydere ville tage ind.
Siden da blev mindre farverige foretagender en del af kundekredsen, og Wirecard blomstrede som en fintech-virksomhed, der ikke kun stod for at behandle betalinger online, men også opkøbte en bank i 2006 og begyndte at udbyde forskellige finansielle services og mobilbetalings-løsninger.
I 2018 overhalede Wirecard sågar hæderkronede Deutsche Bank i markedsværdi på børsen. Den relativt ukendte fintech-virksomhed var pludselig mere end 21 mia. euro værd mod Deutsche Banks 20 mia. euro på trods af, at Wirecard omsatte for 1,5 mia. euro, mens Deutsche Bank omsatte for 26 mia.
På samme tid skubbede Wirecard storbanken Commerzbank ud af DAX 30-indekset.
Wirecard har indtil nu været opfattet som en af frontløberne inden for sit eget felt og kendt som den tyske virksomhed, der skulle hamle op med dominerende spillere som PayPal med hovedkvarter i tech-mekkaet Silicon Valley i USA.
»Man må forstå, hvad Wirecard opfattes som i Tyskland. Selskabet er det næste store teknologihåb i et land, der har en ufattelig produktionskapacitet, men ingen moderne teknologivirksomheder ud over SAP,« fortæller Dan McCrum, der er journalist