Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Tysk industrigigant oplever voldsomt fald i andet kvartal

Coronakrisen har ramt Siemens hårdt, der mellem april og juni oplevede et fald i antallet af nye kontrakter på omkring 20 pct.

Corona rammer verden
Ligesom hos mange andre virksomheder har coronakrisen ramt Siemens hårdt. Foto: Lars Skaaning/POLFOTO/Arkiv.

Da den tyske industrigigant Siemens i november sidste år fremlagde sit regnskab for tredje kvartal, var det med en dyster prognose for 2020.

Denne forudsigelse har vist sig at være mere sand end nogle kunne forestille sig, da coronakrisen sidenhen har kastet verdensmarkedet ud i kaos, som også har ramt Siemens hårdt.

Det skriver Reuters.

I andet kvartal faldt Siemens’ antal af nye kontrakter med 20 pct., og industrikæmpens økonomidirektør Ralf Thomas fortalte lørdag til den tyske finansavis Börsen-Zeitung, at udsigterne for tredje kvartal ikke ser ud til at blive meget bedre:

»Det bliver en stor udfordring for os, ligesom det også vil være det for størstedelen af konkurrenterne på markedet,« siger Ralf Thomas ifølge Reuters til Börsen-Zeitung.

Ralf Thomas understreger, at tredje kvartal formentlig ikke bliver lige så hård som i forrige kvartal, men Siemens forventer et lignende fald på kortsigtede byggekontrakter på mellem 10-20 pct. i forhold til sidste år i samme periode.

Ifølge Thomas vil aktiviteten i 2021 blive lavere end niveauet lå på i 2019.

Siemens offentliggjorde i april, at der ikke ville komme fyringer som følge af coronakrisen, men afviste samtidig ikke, at der kan blive behov for flere i korttidsarbejde.

BRANCHENYT
Læs også