Erhverv

Dansk cannabis-firma i kæmpe underskud - fremtiden er uvis

Den største producent af cannabis herhjemme kører med store tab, mens myndighedernes godkendelse af medicinsk cannabis trækker ud.

Artiklens øverste billede
Canopy Growth Denmark markedsfører sig under navnet Spectrum Therapeutics og har tidligere været ejet af familien Gamborg fra Møllerup Gods. Familien solgte for nogle år tilbage majoriteten i selskabet til den børsnoterede canadiske koncern Canopy Growth. Her ses direktør Morten Snede. Foto: Christian Lykking.

Pengene går op i røg i det danske cannabisfirma Canopy Growth Denmark, som har investeret en formue i at etablere produktion af medicinsk cannabis nær Odense.

Et nyt regnskab afslører et underskud på 73 mio. kr. og en egenkapital, som nu er negativ med 135 mio. kr.

Canopy Growth Denmark er en af de største producenter af cannabis i Danmark, men der er bare et problem. Myndighederne har endnu ikke godkendt cannabis-produktion til medicinsk brug.

Derfor er det endnu ikke lykkedes selskabet - eller nogen af de danske cannabisproducenter for den sags skyld - at sælge så meget som et gram.

»Vi producerer nu til lager og afventer Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at sende produkterne i handlen. Før udbruddet af coronavirus var forventningen, at det ville gå relativt hurtigt, men nu er ambitionsniveauet nok sænket lidt. Både de (Lægemiddelstyrelsen, red.) og vi har andre ting at slås med lige nu,« fortalte adm. direktør Morten Snede tidligere på året til Finans.

Canopy Growth Denmark markedsfører sig under navnet Spectrum Therapeutics og har tidligere været ejet af familien Gamborg fra Møllerup Gods. Familien solgte for nogle år tilbage majoriteten i selskabet til den børsnoterede canadiske koncern Canopy Growth.

Den canadiske ejer er selv i økonomiske vanskeligheder. Overproduktion af medicinsk cannabis har fået priserne til at styrtdykke, og Canopy Growth har tabt milliarder.

Fremtiden for den danske del af cannabisproduktionen er lige nu tåget. Ledelsen forventer, at man inden for 12 måneder får myndighedernes godkendelse til at producere og sælge medicinsk cannabis.

»Da endelige godkendelser vil være de første af sin art for denne type virksomhed i Danmark er tidsestimatet forbundet med usikkerhed,« skriver ledelsen i det nye regnskab.

Canopy Growth Denmark har allerede nu investeret over 350 mio. kr. i etablering af cannabisproduktion, og pengene til at bygge for finansieres udelukkende af lån fra ejerkredsen.

»Moderselskabet har foreløbig givet tilsagn om at ville tilføre likviditet til dækning af forpligtelserne, således som de forfalder, indtil udgangen af marts 2021,« lyder det i regnskabet.

Det samlede tab i Canopy Growth Denmark siden opstarten beløber sig til 135 mio. kr.

Familien Gamborg fra Møllerup Gods ejer fortsat mellem 15 og 19,99 pct. af aktierne i Canopy Growth Denmark ApS. Resten er ejet af det canadiske moderselskab.

De to andre store, danske cannabisproducenter, Aurora Nordic Cannabis og Schroll Medical, har heller ikke fået produkter på markedet og kører ligeledes med store underskud.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.