Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Corona-ramte bilgiganter melder om store underskud

Corona rammer verden
Både Ford, General Motors, Volkswagen og Renault har offentliggjort kvartalsresultater, som er påvirket af pandemiens negative effekter på verdensøkonomien.  Foto: AP/Michel Spingler

Flere store bilproducenter melder om store tab grundet coronapandemien. Amerikanske Ford er den seneste bilfabrikant til at afsløre coronavirussets effekt på bilindustrien og offentliggør et driftsunderskud på 1,9 mia. dollar i andet kvartal.

Det skriver Wall Street Journal.

Både Ford, General Motors, Volkswagen og Renault har offentliggjort kvartalsresultater, som er påvirket af pandemiens negative effekter på verdensøkonomien.

- Det første halvår af 2020 har været en af de største udfordringer i vores virksomheds historie, siger Frank Witter, som er finansdirektør hos Volkswagen, til Wall Street Journal.

Volkswagen fik et underskud på 1,9 mia. dollar i andet kvartal, mens Renault og General Motors henholdsvis oplevede et underskud på 7,29 mia. dollar efter skat og 536 mio. dollar før skat.

Trods massive tab er de nylige kvartalsresultater held i uheld for visse bilfabrikanter - Ford forventede i april et underskud i andet kvartal på hele 5 mia. dollar.

Samtidig mener flere af bilgiganterne, at salget igen vil starte op i andet halvår af 2020.

Ford forventer nu et driftsoverskud i tredje kvartal på mellem 500 mio. og 1,5 mia. dollar, mens General Motors forventer et overskud før skat på mere end 2 mia. dollar i hvert af de næste to kvartaler, skriver Wall Street Journal.

BRANCHENYT
Læs også