Erhverv

Trump giver Microsoft til 15. september til TikTok-køb

Videoappen TikTok er ejet af et kinesisk selskab og udgør ifølge USA en sikkerhedsrisiko for landet.

Foto: AP/Alex Brandon

Hvis den populære videoapp TikToks amerikanske aktiviteter ikke er blevet solgt 15. september, så vil appen blive forbudt i USA.

Det siger præsident Donald Trump mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at Trump fredag sagde, at han planlagde et forbud mod den kinesisk-ejede app.

Det skyldes, at appen, hvor brugere kan lave korte videosekvenser, hvor der typisk danses til musik, frygtes at udgøre en sikkerhedsrisiko.

Fredag sagde præsidenten også, at han ikke går ind for, at et amerikansk selskab får lov til at købe den amerikanske del af TikTok.

Mandag siger han dog, at han ikke har noget imod, at techgiganten Microsoft, som forhandler om et køb, gennemfører det.

Trump siger dog, at statskassen i USA skal have penge ud af handlen.

BRANCHENYT
Læs også