Erhverv

Over 80 pct. af indenrigspassagererne er tilbage i Aalborg Lufthavn - men udenrigstrafikken halter efter

Over 80 pct. af passagererne er vendt tilbage til Danmarks største indenrigsrute mellem Aalborg og København samt sæsonruten til Bornholm, viser trafiktal fra Aalborg Lufthavn.

Artiklens øverste billede
Indenrigspassagerne er så småt begyndt at vende tilbage til Aalborg Lufthavn, men udenrigstrafikken halter efter. Arkivfoto.

Passagererne er begyndt igen at sætte sig til rette i flyene på Danmarks største indenrigsrute mellem Aalborg og København samt sæsonruten til Bornholm.

Det skriver luftfartsmediet Check-in.dk.

Trafiktal fra Aalborg Lufthavn viser, at 39.176 passagerer rejste på ruterne i juli, hvilket er 17,9 pct. færre sammenlignet med samme periode sidste år. Altså er over 80 pct. af passagerne vendt tilbage på indenrigsruten.

»Ferierejsende har virkelig taget de mange daglige forbindelser, attraktive priser samt de gode rejsetidspunkter til sig. For i en periode hvor erhvervslivet holder ferie, og flyforbindelser videre ud i Europa via København er relativt begrænset grundet Covid-19, er det faktisk meget pænt, at vi kun går knap 18 procent tilbage i indenrigstrafikken i forhold til juli 2019,« udtaler Søren Svendsen, adm. direktør i Aalborg Lufthavn til Check-in.

Til forskel fra sidste år er der dog også kommet nye operatører på ruten, hvilket kan have øget konkurrencen og sænket priserne.

DAT har siden starten af juni fløjet mellem Aalborg og København, og Norwegian har ligeledes genoptaget sin betjening af ruten, hvilket har resulteret i konkurrence for SAS, som genåbnede sin rute mellem byerne i slutningen af april.

Selvom rejsevejledningen for en lang række lande blev ændret i slutningen af juli, har det ikke betydet alverden for den internationale rute- og chartertrafik fra Aalborg Lufthavn, som stadig må se langt efter normale tilstand.

Tilbagegangen i charterpassagerer lød i juli på 98,2 pct. sammenlignet med sidste år. På samme tid faldt trafikken på udenrigsruterne med 83,3 pct., skriver Check-in.

Samlet set havde Aalborg Lufthavn 47.848 passager i juli, hvorfor ca. 37 pct. af passagerne er vendt tilbage til landets tredjestørste lufthavn.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.