Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Tilbud i Taiwan: Køb en tre-timers flybillet til....ingen steder

Luftfartsselskabet EVA Air tilbyder en "speciel" rejse på Fars Dag til 1100 kr. på økonomiklasse

Corona rammer verden
Man kan købe en billet med dette tegneserie fly fra Eva Air og opleve at betale for at flyve i tre timer uden at komme nogen steder hen. Foto: PR.

Folk i Taiwan er åbenbart så rejsehungrende, at man kan sælge flybiletter, hvor man reelt ikke rejser nogen steder hen.

Det er et af Taiwans største luftfartsselskaber EVA Air der tilbyder en afgang den 8. august på deres berømte Hello Kitty fly. Den 8. august er Fars Dag i Taiwan.

Flyet afgår fra Taipei Taoyuan Airport, og flyturen tager tre timer, hvorefter man lander i den samme lufthavn igen, skriver CNN Travel.

Flyet vil cirkle rundt over Taiwan og lufthavnen. Hvis det er en klar dag, vil det være muligt at se forskellige dele af landet. Er det overskyet, ser man ingenting.

Flynummeret har BR5288. Og nummeret 5288 er valgt, fordi det på kinesisk lyder ligesom ”Jeg elsker far”.

Den tre timer lange tur koster godt 1100 kr. på økonomiklasse og for yderligere 215 kr., kan man blive opgraderet til business class.

Flyturen skal måske ses i lyset af, at Taiwan lukkede sine grænser i marts, og de restriktioner er ikke blevet lempet synderligt siden.

For Hello Kitty-aficionados kan det oplyses, at passagererne kan forvente en rejse bygget op over dette tema. Foruden at flyet selvfølgelig ligner en flyvende Hello Kitty tegneserie.

Ifølge Wikipedia er ”Hello Kitty en tegneseriefigur fra Japan. Det er ikke en kat, men en pige. Den blev skabt den 1. november 1974. Figuren går under mærket Sanrio sammen med andre tegneseriefigurer. I dag er Hello Kitty blevet et populært brand, hvor motivet pryder alt fra tøj og make-up til mobiltelefoner.”

Der er dog også ting for voksne mennesker på flyturen. En mulighed er et måltid kreeret af den 3-stjernede Michelin chef Motokazu Nakamura.

BRANCHENYT
Læs også