Erhverv

Væksthormoner trækker op i Biofarma - Novoseven skuffer

Novo Nordisks salg af blødermedicinen Novoseven skuffede i andet kvartal, hvor koncernens samlede salg af biofarmaceutiske produkter skrumpede til 4690 mio. kr. fra 4800 mio. kr. i samme periode året før.

Det fremgår af medicinalkoncernens regnskab for perioden torsdag morgen.

Af omsætningen stod området med blødermedicin for 2401 mio. kr. mod 2670 mio. kr. i samme periode af 2019.

Blødermidlet Novoseven overraskede negativt i kvartalet med en omsætning på 1828 mio. kr. mod ventet 1952 mio. kr. blandt analytikere. Konsensus er indsamlet af Novo Nordisk selv ifølge JPMorgan.

Novosevens salg faldt dermed fra 2163 mio. kr. i andet kvartal sidste år, hvilket blandt andet skyldes konkurrence fra Roches blødermiddel Hemlibra.

Blødermidlet Novoeight solgte for 340 mio. kr.

Væksthormonbehandlingen Norditropin overraskede omvendt klart positivt med et salg på 1952 mio. kr. mod ventet 1698 mio. kr. og 1758 mio. kr. i andet kvartal af 2019.

BRANCHENYT
Læs også