Erhverv

Mærsks havneforretning køber containerterminal i Aarhus

Foto: Leonora Beck

A.P. Møller – Mærsks havneforretning, APM Terminals, har købt Aarhus Logistics Centers containerterminal i Aarhus. Det skriver APM Terminal i en pressemeddelelse.

APM Terminals har i forvejen den tilstødende containerterminal.

Overtagelsen finder sted per 1. september 2020.

Havneterminalen blev i 2017 etableret af Aarhus Logistics Center, som siden har løftet aktivitetsniveauet kraftigt.

Aarhus Logistics Center har dog på grund af kapacitetsbegrænsninger og mangel på udviklingsmuligheder besluttet at frasælge havneterminalen til den meget større aktivitet hos APM Terminals i Aarhus.

- Vi køber en interessant forretning med loyale kunder, der nu får adgang til et større netværk samt nye udviklingsmuligheder for deres forretning, siger Dennis Olesen, administrerende direktør for Norden hos APM Terminals.

BRANCHENYT
Læs også