Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hver tredje restaurant ventes at gå ned på Mallorca

Coronakrisen har ramt ferieøen Mallorca hårdt, og sammenslutningen af restauratører venter et blodbad i september og oktober.

Corona rammer verden
På Mallorca risikerer hver tredje bar og restaurant livet som følge af coronakrisen, spår restauratørernes sammenslutning. Foto: Knud Wilhelmsen.

Coronakrisen har været hård ved den spanske ferieø Mallorca. En feriedestination, der gennem mange år har været blandt danskernes foretrukne til udlandsrejser.

Sammenslutningen af restauratører på øen, CAEB, forventer nu, at næsten hver tredje af øens restauranter vil lukke permanent, skriver den engelsksprogede avis Majorca Daily Bulletin.

Lukningerne vil blive en realitet i september og oktober efter en rædselsfuld turistsæson set med restauratørernes øjne.

Det spanske arbejdsmarked er skruet anderledes sammen end de danske, og arbejdsgiverne kan komme til at hænge på en større udgift, hvis man vil afskedige medarbejdere.

Det endda på trods af tidligere reformer af arbejdsmarkedet, der tillod mere løse kontrakter og midlertidige ansættelser.

CAEB henviser især til én type af medarbejdere, der er garanteret seks månedslønninger.

»Garantien med mindst seks måneders arbejde og dermed seks månedslønninger er simpelthen ikke mulig at opretholde for mange mindre og mellemstore forretninger. Derfor vil mange barer og restauranter beslutte sig for at lukke permanent i løbet af september og oktober,« lyder det fra CAEB til avisen.

BRANCHENYT
Læs også