Erhverv

Novo Nordisk kaster 850 mio. kr. efter produktion i Danmark

Medicinalselskabet Novo Nordisk investerer nu yderligere i produktionen i Kalundborg.

Novo Nordisk investerer nok engang i sin produktion i Danmark. Foto: Arkiv.

Novo Nordisk investerer nu yderligere et stort et beløb i produktionen i Kalundborg på Vestsjælland.

Det danske medicinalselskab har nemlig besluttet at sende yderligere 850 mio. kr. efter produktionsfaciliteterne, hvilket bringer årets total op på 2 mia. kr.

»Vi har 50 års ekspertise i Kalundborg, og alene fra årtusindeskiftet og frem til 2019 har Novo Nordisk investeret mere end 16 mia. kr. i produktionsfaciliteterne i Kalundborg. I år har vi annonceret en række yderligere investeringer, hvilket understreger Novo Nordisks ambition om en fortsat styrket tilstedeværelse i Danmark og Kalundborg,« udtaler Michael Hallgren, produktionsdirektør, Novo Nordisk Kalundborg.

Produktionen i Kalundborg står i dag for en række lægemidler til behandling af diabetes, og den seneste investering i det allerede eksisterende produktionsanlæg vil betyde, at der bl.a. skabes yderligere kapacitet.

Novo Nordisk investerede i begyndelsen af 2020 800 mio. kr. i produktionen i Kalundborg, mens der i maj og juni fulgte investeringer på henholdsvis 150 mio. kr. og 200 mio. kr.

BRANCHENYT
Læs også